Annonce
Udland

Trump: Frederiksens kommentar om Grønland var væmmelig

Jim Watson/Ritzau Scanpix
Statsministeren kaldte diskussion om at sælge Grønland "absurd". Det er ikke faldet i god jord hos Trump.

USA's præsident, Donald Trump, svarer onsdag igen på statsminister Mette Frederiksens (S) afvisning af hans overvejelser om at købe Grønland.

Søndag kaldte Mette Frederiksen det for en "absurd diskussion", da hun under et besøg i netop Grønland gjorde det klart, at verdens største ø ikke er til salg.

Det er tilsyneladende ikke faldet i god jord i Det Hvide Hus.

- Jeg havde set frem til at besøge Danmark, men jeg syntes, at statsministerens bemærkninger om, at det (at sælge Grønland, red.) var en absurd idé, var væmmelige. Jeg syntes, at det var en upassende udtalelse, siger præsidenten.

Meldingen fra præsidenten kommer, efter at han har aflyst et planlagt statsbesøg i Danmark 2.-3. september.

Beslutningen om at aflyse statsbesøget blev truffet, efter at statsministeren konsekvent havde afvist præsidentens overvejelser om at købe Grønland.

Donald Trump siger onsdag ifølge Reuters, at planen om at købe Grønland "blot var en idé", og at man bør respektere USA.

- Hun (Mette Frederiksen, red.) kunne bare have sagt, at Danmark ikke er interesseret. Man kan ikke behandle USA, som de gjorde under Obama. Jeg syntes, ikke det var en rar måde at sige det til os, siger Donald Trump.

- Hun taler ikke til mig. Hun taler til hele USA. Sådan taler man ikke til USA - i hvert fald ikke under mig, tilføjer præsidenten.

Onsdag stillede statsministeren op til pressebriefing, efter at præsidenten havde aflyst det planlagte statsbesøg.

Her undlod hun at bruge ordet absurd om præsidentens overvejelser om at købe Grønland.

- Vi er ærgerlige, fordi vi har været godt i gang med at forberede et rigtig godt besøg for både den amerikanske præsident, førstedamen og det store amerikanske følge, lød det diplomatiske svar fra statsministeren.

Hun benyttede i øvrigt lejligheden til at understrege, at præsidenten vil være velkommen, hvis han vælger at lægge vejen forbi Danmark på et senere tidspunkt.

Donald Trump er dog tilsyneladende ikke formildet af statsministerens udstrakte hånd.

Onsdag aften dansk tid langede han således igen ud efter Danmark, der ifølge præsidenten ikke bidrager tilstrækkelig økonomisk til forsvarsalliancen Nato.

- Danmark giver kun 1,35 procent af landets bnp til Nato. Det er et rigt land og bør ligge på to procent. Vi beskytter Europa, og alligevel er der kun otte af Natos 28 medlemslande, der ligger på de to procent, skriver præsidenten på Twitter.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Nyt fra seriefodboldens verden

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce