Annonce
Udland

Trump fordobler told på tyrkisk stål og aluminium

USA's præsident, Donald Trump, har fredag fordoblet toldsatser på Tyrkiet, der i forvejen oplever økonomisk stormvejr, efter valutaen er faldet drastisk i værdi.

Kort efter tyrkisk finansministers forsøg på at berolige nervøse markeder fordobler USA told på tyrkisk stål.

USA's præsident, Donald Trump, oplyser fredag på Twitter, at han har givet sin finansminister ordrer om at fordoble toldsatserne på stål og aluminium fra Tyrkiet.

- Aluminium vil nu være 20 procent og stål 50 procent. Vores forhold til Tyrkiet på dette tidspunkt er ikke godt, skriver præsidenten.

I sit tweet henviser præsidenten til, at den tyrkiske valuta, liraen, over et stykke tid og særligt fredag er faldet i værdi målt op i mod dollaren.

Fordoblingen kommer, mens den tyrkiske økonomi og særligt valutaen er i vanskeligheder.

Kort før Donald Trumps tweet forsøgte den tyrkiske finansminister, Berat Albayrak, at berolige tyrkere og omverdenen om, at den tyrkiske økonomi ikke er på randen af kollaps.

Der er ellers rigeligt med bekymrende indikatorer. Værdien af liraen er faldet så meget, at inflationen i landet stiger voldsomt. Inflation er et udtryk for en stigning i pris- og lønniveauet med blandt andet et fald i pengenes købekraft til følge.

Inflation er ikke per definition skidt, men den nuværende udvikling i Tyrkiet er usædvanlig i en sådan grad, at det ifølge nyhedsbureauet AP sår tvivl om Tyrkiets økonomiske stabilitet.

Berat Albayrak, der udover at være finansminister er præsident Recep Tayyip Erdogans svigersøn, forsikrede om, at den tyrkiske stat vil forsøge at nedbringe inflationen.

For at sikre tilliden til den tyrkiske stats budget vil Albayrak blandt andet skære i statens udgifter.

Præsident Erdogan opfordrede tidligere fredag sine borgere om at veksle deres euro og dollar til lira.

Den tyrkiske økonomi har længe haft udfordringer, der skulle løses. Men en tvist med USA om anholdelsen af en amerikansk præst i Tyrkiet, udløste en række økonomiske sanktioner, der har sat turbo på nedturen, vurderer chefanalytiker ved Danske Bank Jakob Ekholdt Christensen.

Ifølge chefanalytikere vakler Tyrkiets bankverden med liraens fald.

- I løbet af de senere år har mange tyrkiske virksomheder og husholdninger optaget lån i udenlandsk valuta, så omkring 40 procent af de tyrkiske bankers aktiver nu er lån udstedt i udenlandsk valuta - primært dollar, siger han i en kommentar.

- Det store fald i valutaen betyder, at det bliver meget dyrere for låntagerne at servicere og tilbagebetale lånene til bankerne. Så hvis den tyrkiske lira fortsætter sit frie fald, kan det føre til en alvorlig bankkrise i Tyrkiet.

Den tyrkiske centralbank vil meget muligt ønske at hæve renten ifølge Jakob Ekholdt Christensen. Men krisen får det krydderi, at det vil være imod præsident Erdogans ønske, og han har forsøgt at bremse rentestigninger.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

112

Cyklist kom til skade i trafikulykke

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Horsens

Syg vildhest ved Nørrestrand er nu blevet aflivet

Annonce