Annonce
Debat

Truffaldino og broen - replik om borgmesters replik

Uffe Lindum. Arkivfoto

Læserbrev: Det er ikke just visionær eller udødelig litteratur, borgmester Uffe Jensen svarer Lars Ottosen med i sagen om den truende Kattegatbro.

Broen vil fremtidssikre Danmark, skriver han saftsuseme.

Vil det sige, at uden en bro kan vi måske risikere, at feltmarskal Wallenstein kommer igen fra 30-årskrigen og søger at rive Jylland løs?

Det gør han ikke, for han blev myrdet i 1634!

Danmark har i det hele taget haft nogenlunde den nuværende udstrækning siden Roskildefreden i 1658, og der er ingen synlige tegn på, at det ændrer sig blivende udover hovedstadens enestående ringeagt for det produktive (udkants)Danmark, der ligger uden for Vestvolden. Senest belyst af Mette Frederiksens magtgejle grundlovsbrud i minksagen.

Kødannelsen på E45 er da rigtig nok et problem, men skyldes især, at politikerne ikke kan tage sig sammen til at få gjort motorvejen seks-sporet fra Randers og sydpå og ligeledes med E20 over Fyn.

Danmark er et af verdens mindste lande, og politisk storhedsvanvid gør det absolut ikke større, kun latterligt, som den nazistiske rigsbefuldmægtigede dr. Werner Best kaldte det i 1940'erne.

Borgmester Jensen skal selvsagt nyde respekt for sit standpunkt, men hans forsvar for det er et ubehjælpsomt retorisk forsøg på at drive dobbeltspil og tjene to herrer som Truffaldino i Carlo Goldonis komedie.

En ommer, borgmester!


Modstanderforeningens formand, Finn Vesterlund, har fuldkommen ret: Broen er overflødig!

Uffe Lindum


Modstanderforeningens formand, Finn Vesterlund, har fuldkommen ret: Broen er overflødig!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce