Annonce
Danmark

Truer med sultestrejke: Kommune vil bestemme hvor 81-årige Inga Kjeldsen skal handle

- Jeg er meget sparsommelig. Jeg laver mad, efter hvad købmanden har tilbud på. Det har jeg altid gjort, og i denne uge var der tilbud på porer og på kyllingefars, siger Inga Kjeldsen. Foto: Morten Stricker
Ældre, som har krav på hjælp til indkøb, kan ikke længere selv bestemme, hvilken købmand, de vil benytte. Inga Kjeldsen på 81 er vred og truer med at gå i sultestrejke.

Holstebro: Inga Kjeldsen plejer hver tirsdag at skrive ned på en seddel, hvad hjemmehjælperen skal handle til den kommende uge.

Men det må hjemmehjælperen ikke længere. Holstebro Kommune har regnet ud, at den kan spare årligt 750.000 kroner på, at de ældre i stedet via computer eller telefon skal bestille via Det gode Køkken, hvis chauffør bringer varerne ud. Varerne kommer fra Super Spar.

Men dét vil Inga Kjeldsen ikke være med til. Om nødvendigt vil hun overveje en sultestrejke.

- De vil have, at vi skal handle i Spar, som er så dyr. Det er noget svineri. Kommunen skal ikke bestemme, hvor vi skal handle, siger Inga Kjeldsen, der er sparsommelig og altid har lagt sine indkøb i Rema 1000.

Holstebro Kommunes myndigheds- og kvalitetschef Poula Sangill bekræfter, at visitationsenheden har fået "en del henvendelser", efter ordningen blev ændret 1. september.

- De er kede af det. Det er især dét her med, at de plejer at handle et andet sted, fortæller Paula Sangill.

Formanden for social- og sundhedsudvalget, Jens Kristian Hedegaard (V), pointerer, at der ikke er nogen tvang.

- Der er ingen, der siger, at de ikke kan bestille et andet sted, hvis de vel at mærke kan få varerne bragt ud, siger Jens Kristian Hedegaard.

Men så skal den ældre jo selv betale for en hjælp, som han/hun er visiteret til og hidtil har fået leveret gratis. Kan du forstå, at der er ældre, der bliver vrede og kede af det?

- Selvfølgelig kan jeg godt forstå, at folk ikke er begejstrede over, at serviceniveauet ændres i nedadgående retning. Når det så er sagt, så har vi fået en bunden opgave med at se på vores udgiftsniveau, og argumentet for at tage denne besparelse var, at det vil gøre mindre skade end at skære i plejen, siger Hedegaard.

Han tilføjer, at i det omfang, at der kommer klager, har udvalget bedt om at få dem på skrift.

- Så vil vi kigge på det igen, men jeg lover ikke noget, siger udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Horsens

Sandwiches går som varmt brød i ny bar

Annonce