Annonce
Østjylland

Truende mand kastede med cykler og råbte 'alle politifolk er ludere'

Vred mand fik sig et "gratis" lift i en patruljevogn. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce

AARHUS: Mandag aften fik Østjyllands Politi en henvendelse fra en restauration på Fiskergyde i Aarhus, hvor en meget spirituspåvirket gæst umiddelbart før klokken 22 havde været truende over for de andre gæster og havde kastet med cykler udenfor, indtil han var blevet bortvist af en vagt.

Da patruljen kom til stedet kunne betjentene se en mand, der så ud som om, han havde travlt med at komme væk. Manden blev råbt an, hvilket fik ham til at standse.

Den 31-årige mand blev anholdt og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og placeret på bagsædet i en patruljebil. I den forbindelse kaldte han den ene betjent for ”luder” og sagde, at ”alle politifolk er ludere”, hvilket gav ham endnu en sigtelse for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Annonce