Annonce
Horsens

Trods skeptiske naboer: Ok til plan for 34 nye boliger

Ifølge forslaget til ny lokalplan skal der bygges rækkehuse på arealet. Kortmateriale: Horsens Kommune
Udvalg har sagt ok. Et lokalplanforslag for 34 nye boliger på Torpvej i Østbirk er på vej i høring.

Østbirk: Der er 34 nye boliger på vej på Torpvej i Østbirk.

Plan- og miljøudvalget har godkendt, at et nyt lokalplanforslag for området bliver sendt i høring i fire uger. Det vil ske efter byrådsmødet på mandag.

Forslaget har givet anledning til, at bekymrede naboer har henvendt sig til kommunen.

- Vi har valgt at sende lokalplanen i høring, men vi er meget opmærksomme på, at naboerne har reageret. I sommerferien modtag udvalget en skrivelse fra Rikke Tønder, som var sendt på vegne af naboerne, der har stillet spørgsmål til ændringer i forhold til den eksisterende lokalplan fra 2007. Vi skal se, om vi kan finde en løsning, der falder i spænd med naboernes ønsker, siger formand for plan- og miljøudvalget Martin Ravn (V).

I den oprindelige lokalplan var der lagt op til, at der skulle bygges parcelhuse på grunden, men på grund af efterspørgslen på rækkehuse er en del af området nu udlagt til netop rækkehuse.

Annonce
Vi har valgt at sende lokalplanen i høring, men vi er meget opmærksomme på, at naboerne har reageret.

Martin Ravn (V), udvalgsformand

Modning er startet

Boligerne må opføres i max. én etage og i en maksimal højde på syv meter. Af den gældende lokalplan fremgår det, at boligerne måtte være højst 5,5 meter.

- Det er stadig tale om boliger i én etage, understreger Martin Ravn.

Han vurderer, at det burde være muligt at lave en lokalplan, som også naboerne er trygge ved.

- Det kunne være en mulighed, at man måske kan lave en ændring, så boligerne er lavere over mod eksisterende byggeri. Men det er noget af det, som vi skal se, om vi kan blive enige om. Grunden til, at borgerne er så tidligt ude, er, at entreprenøren allerede er i fuld gang med at grave kloak og rørføring under jorden. Naboerne er selvfølgelig forundrede over, at det kan ske, når lokalplanen ikke er vedtaget. Men det er en risiko, som entreprenøren tager. Det kan være, vi beslutter politisk, at der er nogle ting, der skal ændres i lokalplanen, og så skal det jo laves om, understreger Martin Ravn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Når lærerne må holde fri - så må børnene vel også?

Avisen har de seneste dage skrevet om tendensen til, at forældre tager deres børn ud af skolerne uden for de normale ferieperioder. Det er et forkert signal, mener både politikere og skoleledere. Det er bedst, når alle i skole. Det kan ingen være i tvivl om, men det gælder så sandelig også lærerne, for ingen taler om, at det selvfølgelig også går ud over kvaliteten i undervisningen og styrken i fællesskabet, når læreren holder fri. Lad os slå fast med det samme, at det er alle læreres ret at holde ferie uden for skolernes traditionelle ferie. Det siger deres overenskomst, så ingen skal skyde efter folkeskolelærere, når de en uge om året holder fri uden for de traditionelle ferieuger hen over skoleåret. Men det betyder også, at det klinger en anelse hult, når skoleledere og politikere taler om det forkerte i, at børnene tages ud af undervisningen, når de ansatte har muligheden for at gøre det samme. Det kommer til at lyde som mig selv, når børneopdragelsen har været til diskussionen derhjemme, og jeg har trukket trumfkortet og slået fast, at de skal gøre, som jeg siger, og ikke som jeg selv gør..... Det var noget andet i gamle dage, vil nogle nok mene, men dengang måtte lærerne heller ikke holde fri ud over de almindelige ferieuger. Dengang gav det god mening at slå fast, at eleverne ikke bare kunne få fri uden særlig grund. Nu er tiden en anden, og selv om det går ud over fællesskabet og kvaliteten i undervisningen, når enten elever eller lærere mangler, så er det sådan, virkeligheden ser ud. Vi må alle bestræbe os på at holde fraværet på et minimum og gøre det så attraktivt at gå i skole, at der skal noget ekstraordinært til, hvis man vil gå glip af en uges undervisning. Det er en kamp, vi alle kan bidrage positivt til at vinde. Kampen for at undgå fravær er desværre tabt.

Annonce