Annonce
Hedensted

Trods kritik: Minister vil ikke opgive jernbane på tværs af fjorden

Der har været fokus på indgrebet i den smukke natur omkring Sellerup Strand og Daugard Strand siden planerne om en togforbindelse blev genoplivet med Togfondsforliget i 2014. I september samme år var en af Benny Engelbrechts forgængere, Magnus Heunicke, på besøg for at besigtige naturen ved Sellerup, hvor den planlagte jernbanebro skal krydse Vejle Fjord. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Benny Engelbrecht (S) ser stadig toggenvejen som en vigtig del af de seks år gamle forlig om timeplanen
Annonce

Vejle: Planerne om en togforbindelse enten over eller under Vejle Fjord lever stadig hos transportminister Benny Engelbrecht (S).

Senest har to lokalt valgte Venstre-folketingspolitikere brugt regeringens nye klimaaftale i kampen mod projektet, der hverken har opbakning fra Vejle eller Hedensted kommuner.

Men transportmisteren afviser kritikken, og i et svar til Vejle Amts Folkeblad skriver ministeren i en mail:

- Jernbanen har potentiale til at levere et større bidrag til at løse trængsels-udfordringerne, hvis man satser på jernbanens iboende styrke - nemlig at transportere mange mennesker hurtigt enten mellem de større byer eller i tætbebyggede områder. De målsætninger, som er i Togfonden om at sikre en mere stabil drift og hurtigere transport mellem landsdelene, er derfor fortsat vigtige, og i det lys er en forbindelse over eller under Vejle Fjord fortsat et vigtigt element, som vil indgå i de kommende drøftelser af en langsigtet infrastrukturplan."

Broplanen nægter at dø

  • Planen om en togforbindelse enten over eller under Vejle Fjord er ikke sådan at slå ihjel.
  • For næsten et år siden så det ud til, at et det cirka fem milliarder kroner dyre projekt var kvalt med et infrastrukturforlig mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti. Men regeringsskiftet med flertal til de røde partier plus Radikale betyder, at det seks år gamle togfondsforlig stadig lever.
  • Det nye flertal tæller fire af de partier, der i sin tid indgik forliget: Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og radikale. Kun Dansk Folkeparti har skiftet holdning. Derfor er den såkaldte timeplan stadig i spil, så grundejere på begge sider af fjorden plus resten af lokalområdet fortsat må leve i uvished.
  • Der er udarbejdet en miljøredegørelse for det store anlægsprojekt. Her fremgår det, at en tunnelløsning kun er marginalt dyrere end en bro. Derfor tyder meget på, at det er den løsning, der kommer i spil, hvis projektet overlever i en kommende infrastrukturplan, der som det ser ud nu måske også rummer en fast forbindelse over Kattegat.
Annonce

Klima ind i kampen

Hvornår de omtalte drøftelser finder sted, står stadig ikke klart.

Regeringen har bebudet, at man vil have en klimalov på plads først. Og det er netop elementerne fra den forudgående klimaaftale mellem regeringen og alle Folketingets partier minus Nye Borgerlige, de to Venstre-politikere Troels Lund Poulsen, Hedensted, og Christoffer Melson, Vejle, har slået på.

De har stillet spørgsmål til ministeren om balancen mellem CO2-belastningen ved at bygge broen og den besparelse, togtrafikken udløser.

Christoffer Melson har regnet sig frem til, at den balance ligger 1300 år fremme i tiden.

Samtidig har de to kritiseret, at ministeren henviser til køb af EU-kvoter for CO2, når han i et svar afviser regnestykket om klimabelastning med henvisning til EU's kvotesystem. Og i et svar til Vejle Amts Folkeblad gentager han sin argumentation:

- Det bekymrer mig, at et parti, som har siddet på klimaministerposten fra 2015 til 2019, tilsyneladende mangler en grundlæggende forståelse af EU’s klimapolitik. Venstre sammenligner ganske enkelt æbler og pærer. Energien til at producere byggematerialer er omfattet af EU’s kvotesystem, som lægger et fast loft på industriens CO2-udledning. Når vi etablerer infrastruktur til et højklasset og CO2-neutralt togsystem, kan vi skabe et attraktivt alternativ til bilerne og deres forbrug af diesel og benzin, som ikke er omfattet af et europæisk kvotesystem.

Annonce

Enighed kan ikke opnåes

Ifølge ministeren handler kvotedelen i klimaaftalen om, at Danmark ikke bare i sidste øjeblik før 2030 kan gå ud at købe sig aflad via klimakvoter.

Det betyder ikke - mener ministeren - at man i aktuelle byggeprojekter skal se bort fra EU's nuværende kvotesystem.

Men Christoffer Melson er ikke tilfreds med svaret. På Facebook skriver han til ministeren, at han ikke helt forstår logikken i svaret og fortsætter:

- Vil du ikke give mig ret i, at det er bedre for klimaet at finde nogle minutter i togdriften ved for eksempel at rette skinner ud på en flad strækning, end det er at finde dem ved at bruge tusindvis af tons beton på at rette dem ud hen over en fjord?

Samtidigt undrer den lokale bromodstander sig over, at projekters CO2-kvotekøb ingen betydning har, når det gælder infrastruktur:

- Vi opfordrer jo alle andre brancher til at vælge det mest klimavenlige alternativ, konstaterer Christoffer Melson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Politiet lukker stort landsmøde for spejdere - 300 deltagere må tage hjem før tid

Annonce