Annonce
Østjylland

Tricktyv afsløret og udvist: Kvinde 'snublede' i elevatoren og stjal pung fra ældre mand, der hjalp hende på benene

En kvindelig tricktyv fik godt nok listet pungen op af en 75-årig mands lomme, men hun blev efterfølgende afsløret af en vagt. Foto: Iris/Scanpix
Det kunne være blevet kostbart for en 75-årig mand, der søndag var så venlig at hjælpe en kvinde på benene, efter hun var 'snublet' i en elevator.
Annonce

AARHUS: Det kan nogle gange være risikabelt at være en gentleman. Det viser en episode fra Bruuns Galleri søndag.

Her var en kvinde på 72 år og en mand på 75 år var på tur, og gik ind i en elevator for at tage et par etager op. Inden døren gik i snublede en 36-årige kvinde pludseligt ind i elevatoren og faldt ned på alle fire. Den 75-årige mand gik hurtigt hen og hjalp den fremmede kvinde på benene igen.

Mens elevatoren kørte opad fik mandens 72-årige hustru mistanke til, at kvinden ikke havde rent mel i posen. Hun bad sin mand tjekke, om han stadig havde sin pung i baglommen. Det havde han ikke. Da den 36-årige så, at parret ledte efter pungen og kiggede på hende, viste hun sin pose og hænder frem for at vise, at det ikke var hende, der havde taget den.

Da elevatoren stoppede, stod en af butikscentrets vagter tilfældigvis lige ved døråbningen. Han hørte om den forsvundne pung og fattede straks mistanke til den 36-årige.

Kvinden viste frivilligt sin pose og lommer frem for at vise, at hun ikke havde noget på sig. Men vagten opdagede, at hun havde viklet en bluse rundt om sin arm, og da han undersøgte blusen, fandt han den forsvundne pung i den.

Han tilbageholdt derfor den 36-årige, og kort efter kom politiet til stedet og anholdt kvinden, der er rumænsk statsborger uden fast bopæl i Danmark.

Den 36-årige kvinde erkendte i et grundlovsforhør mandag tyveriet og fik en straksdom på 30 dages fængsel og blev udvist med indrejseforbud i fire år.

Hun blev kørt direkte til afsoning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

På kanten af kaninhullet

Horsens

Dagens corona-tal: På ét punkt ligner Horsens Kommune ikke de andre

Annonce