Annonce
Horsens

Tre parkerede biler udsat for tyveri

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Horsens: Tre biler, der holdt parkeret forskellige steder i Horsens, har i tidsrummet mellem søndag og mandag været udsat for tyveri.

Fra en varebil ved Åparkcentret er der stjålet en større mængde værktøj af mærkerne Bosch og Milwaukee. Tyveriet blev opdaget mandag morgen kl. 6, og tyven er kommet ind ved at bryde en bagdør til bilen op.

Ligeledes mandag morgen opdagede en bilejer, at nogen var brudt ind i hans bil, der holdt parkeret ved banegården i Horsens. Fra bilen er der stjålet puder, håndklæder, tøj og lamper, oplyser Sydøstjyllands Politi, der også fortæller, at tyven knuste en rude til bilen for at komme ind.

Der blev også knust en rude, da en bilejer i Normandshave fik stjålet to computere og et kørekort fra sin bil. Tyveriet blev opdaget mandag kl. 7.30, fortæller politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Tilbage over bekymringsgrænsen: Nu har corona-smitten spredt sig til hele Horsens Kommune

Odder

Stephan fra Torrild er helt vild med dans

Annonce