Annonce
Horsens

Tre kvinder vil ikke høre snak om mandefag: Vi er jo en del af de fag

Tre kvindelige lærlinge på slagteriet i Horsens vil ikke høre mere vrøvl om kvindefag og mandefag. Fra venstre er det slagterlærling Charlotte Platz, automatikteknikerlærling Laura Sixhøj og tarmrenserlærling Freja Mouritzen. Foto: Danish Crown
Kvinder kan lige så godt være slagtere, automatikteknikere og tarmrensere, som mænd kan. Det er provokerende, når folk kalder det mandefag, mener tre kvindelige lærlinge på Danish Crown i Horsens.
Annonce

Egebjerg: På svineslagteriet Danish Crown i Egebjerg ved Horsens er tre unge kvinder trukket i arbejdstøjet for at uddanne sig som henholdsvis slagter, tarmrenser og automatiktekniker. Mandsdominerede fag, ja, lyder det fra kvinderne - men ikke mandefag, fastslår de i et interview til slagteriet.

- Jeg synes, det er lidt provokerende, når folk kalder vores fag for mandefag. Vi sidder tre kvinder her, og vi er jo en del af de fag, siger Charlotte Platz, der er slagterlærling.


Det er et mandsdomineret fag, det kan man godt sige, men ikke et mandefag.

Charlotte Platz, slagterlærling


Laura Sixhøj, der er automatiktekniker-lærling, og Freja Mouritzen, der er tarmrenser-lærling, er enige. Men alle kvinderne har oplevet at møde en vis skepsis og undren fra omverdenen, fortæller de.

- Da jeg fortalte, at jeg startede på uddannelsen til tarmrenser, lød det næsten altid: ’Ej, er det ikke et ret hårdt og lidt ulækkert mandefag? Folk forstår ikke, hvad jeg laver her, når jeg har min tjeneruddannelse, siger Freja Mouritzen.

- Min familie sagde også, at det godt nok var et mandsdomineret fag, jeg havde valgt. Men jeg tror, at meget af deres bekymring bundede i, at de ikke rigtig vidste, hvad arbejdet gik ud på, siger Laura Sixhøj.

Annonce

Robusthed og hjælpemidler

Til tider kan arbejdet være fysisk hårdt, men det er også hårdt for mændene, mener de tre kvinder.

- I dag har vi så mange hjælpemidler, så jeg tror ikke det gør en forskel, om du er mand eller kvinde. Den robusthed, der kræves af vores arbejde, kan en kvinde lige så godt have, siger Freja Mouritzen.

De tre lærlinge mener, at kvinder i dag lige så godt kan være slagtere, automatikteknikere og tarmrensere, som mænd kan, og påstande om, at kvinder ikke kan klare sig i fagene på grund af det fysiske arbejde, giver de ikke meget for.

Annonce

Vejen til videreuddannelse

De appellerer derfor til at droppe fordomme og kønsopdeling, men samtidig er de enige om, at det kræver mere oplysning, hvis flere kvinder skal vælge deres fag.

- Jeg tror, mange unge kvinder vil få øjnene op for vores uddannelser, hvis de vidste, hvor mange muligheder der er for at videreuddanne sig. Jeg regner for eksempel med at videreuddanne mig til ingeniør, og det er der nok ikke mange, der ved, at man kan med min uddannelse, siger Laura Sixhøj.


Selvfølgelig vil der er være en overvægt af mænd, men Danish Crown har også et ansvar for, at de i højere grad appellerer til kvinderne.

Charlotte Platz, slagterlærling


- Jeg tror, man skal starte helt nede i folkeskolen. Studievejlederne guider jo størstedelen af de unge i dag til at tage på gymnasiet. Det er de færreste, der bliver vejledt til at tage en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. Det gjorde jeg heller ikke, og det, synes jeg, er ærgerligt, siger hun.

Annonce

Mænd i reklamer

Danish Crown står dog heller ikke uden ansvar, mener de tre lærlinge.

- Hvem er det, der altid optræder i reklamefilm og lignende fra Danish Crown? Det er mænd.

- Hvem er det, der altid er på billeder, som repræsenterer Danish Crown og fødevareproduktion? Det er også mænd.

- Selvfølgelig vil der er være en overvægt af mænd, men Danish Crown har også et ansvar for, at de i højere grad appellerer til kvinderne, siger Charlotte Platz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce