Annonce
forside

Tre gode råd fra Too Good To Go-stifter: Giv kroppen det bedste brændstof

Klaus Bagge Pedersen fra Too Good To Go giver tre gode råd til, hvordan man bevarer pusten som ny iværksætter. Foto: Mette Mørk
Klaus Bagge Pedersen, medstifter af Too Good To Go, giver tre gode råd til, hvordan man som iværksætter brænder igennem - og undgår at brænde sammen.

Man skal tro på sin idé og turde lave fejl, som man lærer af. Og så skal man huske at være god ved sig selv og sin krop, hvis man vil holde energien og hovedet klart, mener Klaus Bagge Pedersen, der står bag Too Good To Go.

Annonce

1. Lav fejl

- Man skal være klar til at lave fejl, tage ved lære af dem og komme videre. Hvis der sker en fejl, må man lave en analyse af den og se, hvad der er gået galt - men så skal man komme videre.

2. Kobl af

- Det er vigtigt at koble af. Sluk telefon eller computeren, få dyrket motion, få noget frisk luft, mediter, hvis man har brug for det, og spis sundt. Når man arbejder så meget, er det ens krop, der skal præstere. Man hælder heller ikke mudder på sin Lamborghini, men det bedste brændstof.

3. Tag chancen

- Man skal træde ud af sin comfort zone. Mange har en rigtig god idé, men kan ikke finde ud af at træde ud på ukendt grund, hvor man for eksempel går to år uden løn. Vi havde en idé, vi troede meget på, og man skal tro på det, man gør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Horsens

Jysk bygger om: Genåbner på fredag

Annonce