Annonce
Horsens

Tre fra hjertemedicinsk afsnit står klar i forhallen på Regionshospitalet Horsens til at fortælle og demonstrere på årets Hjertestarterdag.

I Horsens vil læge Sanne Bøjet, sygeplejerske Line Berg og udviklings-sygeplejerske Berit Falkesgaard Nørgaard fra Hjertemedicinsk Afsnit gøre dig klogere på genoplivning.

Horsens: Bliv klar til at redde dine nærmeste.

Sådan lyder en opfordring fra Regionshospitalet Horsens.

Det sker tirsdag 16. oktober klokken 13-15 på regionshospitalet på Sundvej 30. Interesserede skal benytte indgang A og bevæge sig til forhallen.

- Vi glæder os til at give alle interesserede muligheden for at øve sig i at redde liv med hjertelunge-redning, fortæller læge Sanne Bøjet, sygeplejerske Line Berg og udviklings-sygeplejerske Berit Falkesgaard Nørgaard fra hjertemedicinsk afsnit.

Det fortæller de tre sundhedspersoner i en pressemeddelelse.

Det er også de tre, som står klar til at fortælle og demonstrere i hospitalets forhal på årets Hjertestarterdag.

Tre ud af fire hjertestop finder sted i private hjem, og som pårørende kan du gøre en kæmpe forskel.

På Hjertestarterdagen, der for første gang nogensinde bliver markeret på globalt plan, står personale fra Horsens-hospitalets hjertemedicinske afsnit klar til at demonstrere hjertemassage og kunstigt åndedræt.

De fortæller også om nyttige redskaber til at redde liv som eksempelvis app'en 1-1-2.

Som deltager får man mulighed for at genopfriske sin egen viden om genoplivning og for selv at prøve hjertemassage og kunstigt åndedræt på en genoplivningsdukke.

Endelig får du mulighed for at afprøve din viden om genoplivning i en quiz.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Horsens

Til kamp mod nethandel: Butikkernes arbejde har skabt 'positive vinde' i Horsens

Annonce