Annonce
112

Tre anholdt efter koordineret aktion: Politiet fandt våben og narkotika

To personer bliver onsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens. De er sigtet i en sag, der handler om våben, indbrud og narkotika. Arkivfoto: Palle Herløv
To personer bliver onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens, efter de tirsdag blev anholdt.

Horsens: To personer bliver onsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens, efter de tirsdag sammen med en tredje person blev anholdt ved en koordineret aktion på adresser i Horsens, Brædstrup og Nr. Snede.

I forbindelse med aktionen, som Særlig Efterforskning Vest står bag, blev der bl.a. fundet seks stjålne skydevåben, og der blev beslaglagt 1,7 kg amfetamin og 90 gram kokain, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen udspringer aktionen af en igangværende efterforskning, der handler om indbrud, narkotika og våben.

Tre personer blev anholdt tirsdag. Det drejer sig om en 45-årig mand, en 47-årig mand og en 33-årig kvinde.

Den 45-årige mand blev løsladt efter endt afhøring, men han er fortsat sigtet i sagen. De to andre fremstilles senere onsdag i grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

Politiet har onsdag morgen ikke yderligere kommentarer til anholdelserne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Læge har gjort det før: Opdagede tegn på kræft hos fremmed i Bilka-kø

Leder

Leder: Tag debatten - den er gratis

Er der noget, der kan sætte sindene i kog i Horsens, er det byens udseende. Seneste eksempel er viceborgmester Martin Ravns læserbrev om, at Lilli Gyldenkildes Torv efter hans mening kan blive den næste ghetto i Horsens. Efterfulgt af et læserbrev af Sisse Landert, som græmmes over sin bys udseende. Efterfulgt af to læserbreve fra Andreas Boesen og Susan Gyldenkilde, som forsvarer byggeriet. I avisen og på hsfo.dk har vi gennem flere år dækket både planer, spadestik, beslutninger og kritik tæt og grundigt. Emnet optager vores læsere helt enormt. Det kan vi se både på hsfo.dk og i de kommentarer, vi får til artiklerne via Facebook. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at afdække udviklingen og på fair og ordentlig vis bringe de forskellige synspunkter videre. Nogle af artiklerne bringer vi gratis på hsfo.dk, mens andre kræver, at man har betalt abonnement. Det får vi jævnligt kritik for af læsere, som mener, at når det er en artikel, der interesserer mange, bør den være gratis. Jeg medgiver, at vi selv har et medansvar for den manglende forståelse, fordi medierne i en periode forærede alt indhold væk på digitale platforme. Men i takt med fyringer af journalister og fotografer verden over er der ved at komme en forståelse for, at ordentlig journalistik koster penge at lave og er en vare, der skal betales for. I debatten om byens udseende tog kritikken en ny drejning, da byrådsmedlem Jakob Bille skrev følgende i en kommentar på Facebook: "Folkebladet kunne nu godt have gjort denne artikel tilgængelig for alle. De har jo valgt at gøre alle de kritiske indlæg tilgængelige for alle." Bare så der ikke er nogen tvivl: Læserbreve er altid gratis indhold på hsfo.dk. Uanset om de er for eller imod, hvad et byråd har besluttet. Fælles for det indhold, det kræver et digitalt abonnement at få adgang til, er derimod, at det er unik og selvstændig journalistik. Tendensen på vores og de fleste andre medier er, at flere og flere artikler bliver låst. På hsfo.dk har vi også det princip, at den daglige leder, som du læser her, er betalt indhold - bare ikke lige i dag, hvor alle kan læse med.

Hedensted

Jørgen leder efter sin ukendte helt fra Bilka-køen: - Han kiggede mig direkte i øjnene

Annonce