Annonce
forside

Transport. Nemmere at være cyklist i Skanderborg Kommune

Læserbrev: Som ivrig motionscyklist og byrådskandidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget var jeg med til valgmødet indkaldt af cyklistforbundet, blandt andet fordi jeg selv og andre, jeg kender, har oplevet nogle uhensigtsmæssigheder ved både lyskrydsene og cykelstierne i Skanderborg Kommune.

Hvis vi skal tage cyklen frem for bilen, skal det være nemmere at være cyklist i Skanderborg Kommune. Både som transport til og fra skole og arbejde, og som motionscyklist.

Det nytter ikke, at du som cyklist kan holde og vente tre-fem minutter på at komme over ved diverse nye lyskryds, mens du ser, at bilerne i den retning, du kører, har grønt.

Kloge hoveder siger, at det er for at sikre de bløde trafikanter, hvilket måske også er rigtigt, men det betyder også, at din tur fra f.eks. Vrold op i Skanderborg Øst forlænges med op til 15 min., da der er 10 lyskryds fra Vrold til Højvangen eller 13 til Stilling.

Det er ikke nemt, det er besværligt. Og så er det nemmere at tage bilen.

Der er også en del af kommunens cykelstier, der trænger til at blive lavet. To eksempler er Stilling by og mellem Gl. Rye og Ry.

I Stilling by er der meget dårlige cykelstier i begge retninger gennem byen. Der er store ujævnheder ved kloakdæksler og i asfalten, hvilket gør oplevelsen dårlig. Derudover er cykelstien mellem Gl. Rye og Ry meget smal og også i utrolig elendig forfatning.

Jeg vil arbejde for, at det skal være nemmere at være cyklist i Skanderborg Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Politiet har anholdt to og jagter flere: Bankede 20-årig og smed ham i bagagerummet, inden de kørte galt

Annonce