Annonce
Østjylland

Fra Dronninglund til Aarhus med 35 kilometer i timen: - Jeg er vred

Rene Lynge var tidligt oppe lørdag morgen. Anderledes kan det ikke være, når man vil køre fra Dronninglund til Aarhus i en traktor med en tophastighed på 35 kilometer i timen. Foto: Henrik Havbæk Madsen
Knapt 500 traktorer og mange flere vrede landmænd demonstrerede lørdag i Aarhus mod statsminister Mette Frederiksen og hendes regering.
Annonce

AARHUS: Der skal en hel del vrede til for at få en landbrugsmedhjælper fra Dronninglund til at stå op kl. 05.00 om  morgenen, starte sin John Deere-traktor og køre sydpå til Aarhus for at demonstrere.

Men det er nødvendigt at stå så tidligt om, for en John Deere-traktors tophastighed er på beskedne 35 kilometer i timen, der er 132 kilometer mellem Dronninglund og Aarhus og demonstrationen begynder kl. 12.00.

- Men jeg er også vred. Vred over det, der er sket med minkavlerne. Vi skal allesammen overholde Grundloven. Også regeringen. Man kan ikke lukke et helt erhverv uden at have loven i orden, siger landbrugsmedhjælper René Lange, som vi møder på pladsen foran Aros, hvor foreningen Oprør fra Landet har arrangeret demonstration mod en regering, der efter foreningens mening handler så hurtigt, at den har sat folkestyret på midlertidig pause.

Annonce

500 traktorer parkeret på havnen

René Lange er langt fra den eneste, der tog turen til Aarhus i traktor.

De stod tæt, demonstranterne. Tættere end virologer ville anbefale. Mundbind var der heller ikke mange af. Foto: Henrik Havbæk Madsen

Ifølge arrangørerne blev der i alt parkeret 500 traktorer på Sydhavnsgade og Molslinjens gamle færgeterminal.

Mange flere end 500 deltog i demonstrationen. Og de stod tæt. Alt for tæt, og risikoen for, at nogle af demonstrationens deltagere vender hjem med corona-virus i kroppen er derfor overhængende.

- Det er sådan  noget, der foregår i Afrika eller Mellemøsten, siger landmand Jens Carstensen fra Vivild i Norddjurs Kommune om regeringens nedlukning af minkbranchen. Foto: Henrik Havbæk Madsen

En, der havde valgt at tage bilen i stedet for traktoren, er landmand Jens Carstensen fra Vivild i Norddjurs Kommune.

Og han er her på grund af den måde, minkavlen blev lukket på.

Annonce

Sådan noget der sker i Afrika

- Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at sådan noget kunne ske i Danmark. Det er sådan noget, der foregår i Afrika eller i Mellemøsten, siger Jens Carstensen og fortæller, at han har været så vred, at det er gået ud over nattesøvnen.

- Det er håndteringen af det, der har fået mig til at ligge søvnløs. Altså hvis mink ikke længere skal have lov til at være her, fordi de er så smittefarlige, at det går ud over folkesundheden, så er det det. Men regeringen skal stadig have lovgivningen i orden, og behandle minkavlerne ordentligt. Men de aner stadig ikke, hvad de får af kompensation. Det virker helt ærligt, som om regeringen blev grebet af panik, siger Jens Carstensen, der trods sin vrede formulerer sig blødt og venligt.

Annonce

- Vi skal have drænet sumpen

I skarp kontrast til de talere, der lørdag indtog scenen foran Aros. Tonen var hård, vred og dybt pessimistisk.

Fire folketingsmedlemmer talte ved demonstrationen: Fra venstre Inger Støjberg (V), Lars Boje Mathiesen (NB), Lise Bech (DF) og Alex Vanopslagh (LA). Foto: Henrik Havbæk Madsen

Ikke mindst hos Venstres næstformand, Inger Støjberg, der tegnede et dystopisk billede af et Danmark og et folkestyre, der er ved at falde fra hinanden.

- Vi skal have drænet sumpen, sagde hun.

Et udtryk - drain the swamp -  Donald Trump brugte i valgkampen i 2016 som udtryk for et valgløfte om at udrydde korruption i Washington og indsætte en regering, der tjente almindelige amerikanere.

Hvad Inger Støjberg mente med at dræne sumpen på Christiansborg fremgik ikke. Det må man gætte sig til.

Til gengæld stod det krystalklart, hvad Inger Støjberg mente om regeringens måde at lukke minkbranchen ned på:

- Det er grundlovsbrud ved højlys dag. Med et pennestrøg lukker man et stolt erhverv, der skabte arbejdspladser og tjente penge til Danmark. Fra den ene dag til den anden sender man familier ud i uvished, sagde hun.


Hvornår bliver det os andre, de lukker. Bliver det kvægavlerne. Køer prutter og bøvser jo. Eller er det markdriften.

Ann Louise Worsøe Jørgensen, bestyrelsesmedlem Bæredygtigt Landbrug


Ann Louise Worsøe Jørgensen er landmand i Brovst, planteavlskonsulent og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug.

Hun fortalte om, hvordan overlevende og undslupne mink nu løber frit rundt.

- De har gravet sig op gennem bunkerne af døde mink. Det er simpelthen noget svineri, sagde Ann Louise Worsøe Jørgensen og måtte afbryde sin tale på grund af tordnende klapsalver.

- Hvornår bliver det os andre, de lukker. Bliver det kvægavlerne. Køer prutter og bøvser jo. Eller er det markdriften. Regeringens lovløshed har fået dråben til at flyde over, tordnede Ann Louise Worsøe Jørgensen, inden demonstrationen sluttede, og René Lynge kunne starte sin John Deere-traktoren og sætte kursen mod Dronninglund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Frederik Rønnow skadet

Annonce