Annonce
Ikast-Brande

Traktor ramte bil

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Klovborg: Landbetjent Viggo Nielsen måtte torsdag 18. juni kort efter middag en tur til Malundvej i Klovborg for at rede trådene ud efter et mindre færdselsuheld, et såkaldt "mødeuheld".

Her var en traktor med efterspændt ballepresser, som blev ført af en 47-årig mand fra Nr. Snede, kommet kørende i nordlig retning, da traktorens yderste tvillingehjul strejfede en modkørende personbil ført af en 71-årig mand fra Klovborg, hvorved bilens ene sidespejl blev revet af.

- Ingen mennesker kom noget til. Der skete kun materiel skade, siger landbetjent Viggo Nielsen.

Han tilføjer, at begge køretøjer trak ud til siden, men øjensynlig ikke nok.

- Man skal være opmærksom på traktorer i denne tid. Lige nu har mange landmænd travlt med at presse hø, understreger Viggo Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce