Annonce
Horsens

Trafikkaos udeblev da Foo Fighters gæstede Horsens

Mange af koncertgæsterne til tirsdagens koncert med Foo Fighters på Fængslet i Horsens lod bilen blive derhjemme, og det var medvirkende til, at det helt store trafikale kaos udeblev. Foto: Morten Pape
Trods bekymring var der stort set ingen problemer med at afvikle trafikken i og omkring Horsens, da 20.000 koncertgæster indtog byen.

Horsens: På forhånd var der frygt for, at 20.000 tilstrømmende koncertgæster tirsdag ville skabe kaos på de horsensianske indfaldsveje og i midtbyen i forbindelse med Foo Fighters-koncerten på Fængslet.

- Trafikken i Horsens kan blive lammet tirsdag. Væbn jer med tålmodighed og find andre veje end ind gennem byen, lød det på forhånd fra både politi og kommune.

Men det helt store trafikkaos udeblev. Både før og efter koncerten, hvor vejene nok var fyldt, men aldrig proppede helt til.

Selvom politi og kommune havde advaret om proppede veje - især mellem kl. 15 og kl. 19 tirsdag - så kunne avisen ved selvsyn konstatere, at midtbyens veje nærmest var støvsuget for biler sidst på eftermiddagen.

Og på Vejdirektoratets hjemmeside nåede stregerne, der indikerer eventuelle køproblemer, da heller aldrig at blive røde omkring Horsens.

Til gengæld var veje og fortove fyldt med glade - gående - koncertgæster på vej mod Fængslet fra både nord og syd.

Annonce

God forberedelse bar frugt

Og netop det, at mange af koncertgæsterne lod bilen blive hjemme, har hjulpet gevaldigt på afviklingen, siger fungerende vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

- Det er gået virkelig fint set fra vores perspektiv. Det er jo klart, når så mange mennesker skal ind i byen, så giver det lidt udfordringer, men der er ikke sket noget, vi ikke synes er normalt med så mange mennesker. Trafikken gled, og det samme gjorde afviklingen af koncerten, siger vicepolitiinspektøren, der mener, at det var en stor planlægningsindsats, der gjorde forskellen.

- Vi havde forberedt os godt sammen med både kommunen og Vejdirektoratet, og det er en glæde, at de planer virkede, siger Stig Simonsen, der oplyser, at politiet havde god hjælp af medlemmer af Politihjemmeværnet til at dirigere trafikken på udvalgte steder i Horsens tirsdag aften.

- Alt i alt var det en meget positiv oplevelse, når man ser på det med politimæssige briller, siger Stig Simonsen, der også oplyser, at kun en enkelt mand blev sigtet af politiet i forbindelse med koncerten. Det drejer sig om en 33-årig mand, som bar en såkaldt stikvest, han ikke havde tilladelse til at bære.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Stillads-ballade er kørt helt af sporet

Det er noget af en sag, Horsens-firmaet Dansk Boligbyg A/S er blevet en del af på Nørrebro i København. Et stort stillads blev væltet af arrige stilladsarbejdere i forbindelse med et byggeri på Lundtoftegade for et par dage siden, og ved samme lejlighed blev biler tippet på hovedet. Noget nær chokerende scener på dansk grund. Stilladsarbejderne påstår, at DS Byggeri, som er underentreprenør, ikke lever op til danske overenskomster. Dansk Boligbyg A/S har hovedentreprisen og valgte tirsdag at sende DS Byggeri-arbejderne hjem - med besked om, at de ikke vender tilbage. Det lyder som en klog beslutning, uanset hvad der er op og ned i en sag, der mest ligner aktioner fra "de gule veste" i Frankrig. De kommende dage må afgøre, om der rent faktisk er begået brud på overenskomsten, og om sikkerheden på arbejdspladsen har været utilstrækkelig, som 3F og de danske stilladsarbejdere anfører. Hvis målet for stilladsarbejderne var at skabe opmærksomhed, er de lykkedes til et 12-tal. Men metoderne er helt ude i hampen, også selv om der ligger mere principielle spørgsmål til grund. Konflikten har kørt i uger. Kønt var det heller ikke - på TV 2 tirsdag aften - at se en delvist anonym mand, som angiveligt var den ene af de to, der søndag aften blev overfaldet ved byggeriet. De ville med en videooptagelse dokumentere arbejdsforholdene på byggepladsen på Nørrebro. Hvis det er sandt, at de har fået bank for det, er det - også - helt utilstedeligt. Bliver voldsepisoderne så en sag for politiet? Næh, de overfaldne tør ikke anmelde sagen af frygt for repressalier - og fik på tv fagforenings-opbakning til at droppe en anmeldelse. Man må respektere beslutningen, men trist er den, for sammenkoblet med, at vrede stilladsarbejdere råber: "Når I angriber én af os, angriber I os alle", er vi ude i noget, vi hører fra rockere og andre, der har sat sig ud over det danske retssystem og selv handler konflikter af. Balladen skal hurtigst muligt nedtrappes - på dansk manér.

Annonce