Annonce
Indland

Motorcyklist i alvorlig soloulykke på Vestsjælland

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lægehelikopter har fløjet en svært tilskadekommen 47-årig motorcyklist til behandling på Rigshospitalet.

En 47-årig mand er kommet alvorligt til skade i en solo-ulykke nær Flakkebjerg på Vestsjælland, oplyser politiet onsdag aften.

Den kvæstede er med en lægehelikopter fløjet til behandling på Rigshospitalet, lyder det fra vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ulykken skete på Flakkebjergvej lige syd for Flakkebjerg. Vejen blev spærret i begge retninger, meddelte politiet ved 20-tiden.

Efter godt to timer var der ryddet op, og der blev åbnet for trafik igen, oplyser vagtchef Lars Denholt.

- Motorcyklisten styrtede og slog flere kolbøtter. Der var ingen andre trafikanter involveret i ulykken, siger han.

Den tilskadekomnes familie er underrettet.

- Vi har ikke hørt yderligere fra Rigshospitalet om mandens tilstand, oplyser vagtchefen klokken 01.00 natten til torsdag.

Motorcyklisten kommer fra Fuglebjerg, der ligger nær Slagelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Hans har en finger med i alt i Vestbirk - uden at råbe op om det

Annonce