Annonce
forside

Trafik-skænderi endte i trusler på livet: Jeg nakker jer alle sammen

Arkivfoto: Michael Bager

Klovborg: Lørdag 21. oktober klokken 23.27 udviklede en påtale af hasarderet kørsel sig til trusler på livet på Storegade i Klovborg.

En 27-årig kvinde og en 28-årig mand fra byen fandt en 37-årig lokal mands kørsel så uforsvarlig, at de rettede henvendelse til ham og kommenterede hans kørsel. Dette fik manden til at springe ud af sin bil, hvorefter han trak en sølvfarvet pistol frem og angiveligt råbe: "Jeg nakker jer alle sammen" til parret.

De valgte derfor at tilkalde politiet, og da de havde en kraftig formodning om, hvem manden var, kunne patruljen let opsøge manden på hans bopæl.

Her var der imidlertid ingen spor af skydevåben, så en hundepatrulje blev sat på sagen med det resultat, at en henkastet, sølvfarvet legetøjspistol dukkede op.

Den 37-årige mand fra Klovborg slipper dog ikke for en sigtelse for at have truet parret på livet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: En ambitiøs pakke tobak med ét stort skod

13.600 danskere dør hvert år som følge af rygning, og for første gang i 20 år er der en stigning i antallet af voksne danskere, der ryger. Det er særligt unge mellem 16 og 24 år, der er blevet faste rygere. Udviklingen er alarmerende, og det er positivt, regeringen tager udviklingen så alvorligt, at den nu har fremlagt en meget omfattende handlingsplan i 10 punkter. Regeringen fortjener ros for både at være ambitiøs og for at tænke i helheder. Det er ikke bare ét enkelt sted, der sættes ind, men en bred palet af initiativer, som skal vende udviklingen: Tobakken skal blandt andet gemmes væk i butikkerne, indpakningen skal være mere neutral, og der indføres rygeforbud på uddannelsesinstitutioner. På ét punkt er regeringens plan dog aldeles uambitiøs. Og det på trods af, at alle eksperter og alle undersøgelser igen og igen har slået fast, at prisen på tobak er den uden sammenligning mest udslagsgivende faktor, når det gælder rygning eller ej. Her vil regeringen hæve prisen på en pakke cigaretter med sølle fem kroner om året de næste to år, så prisen lander på 50 kroner i 2021. Det er på ingen måde den markante prisstigning, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke selv kalder det. Prisen skal langt højere op, hvis den skal få både unge og voksne til at ændre adfærd.

Annonce