Annonce
Erhverv

Trægrossist i Horsens får nye ejere: Sælger driften for 112 millioner kroner

Trægrossisten flyttede i 2018 ind i spritnyt domicil på 18.000 kvadratmeter på Orionvej i Horsens. Arkivfoto: Morten Pape
Efter nogle turbulente år er trægrossisten Dalhoff Larsen og Horneman, som sidste år rykkede til Horsens i nyt domicil på Orionvej, landet på et solidt fundament, som nye ejere nu skal bygge videre på.

Horsens: Trægrossisten Dalhoff Larsen og Horneman - i kort form DLH - får, om aktionærerne vil, nye ejere.

I en selskabsmeddelelse oplyser DLH, som sidste år flyttede til Horsens, at alle driftsmæssige aktiviteter i virksomheden nu er solgt til et konsortium bestående af det norske selskab Treschow Fritzøe AS og det svenske selskab Ljunghold AB. Aftalen er betinget af, at salget godkendes af DLH's aktionærer på en ekstraordinær generalforsamling 5. december.

Køberen vil etablere et nyt dansk selskab, der skal drive DLH videre som hidtil i Horsens:

- Den danske aktivitet vil i det nystiftede selskab blive drevet videre som hidtil med samme ledelse, organisation, lokationer, kunder og leverandører, forklarer bestyrelsesformand Michael Hove i selskabsmeddelelsen.

Han tilføjer, at bestyrelse, ledelse og medarbejdere er stolte af og glade for, at det er lykkedes at bevare DLH som dansk virksomhed.

I 2008 kunne DLH fejre 100 års-jubilæum som verdens største trægrossist med kontor i 25 lande og en årsomsætning på mere end fem milliarder kroner. Men finanskrisen ramte både byggebranchen og DLH, og over en årrække blev aktiviteter i udlandet afviklet eller solgt fra.

I 2016 var DLH igen en ren dansk virksomhed og gældfri. En ny strategi blev lagt for dagen med fokus på at genoprette en dansk drift med lønsom vækst. Opførelsen af nyt domicil i Horsens, hvor aktiviteterne fra to tidligere adresser blev samlet, var blandt de vigtige milepæle i den proces.

- Salget afslutter nu en tre års målrettet og meget succesfuld turnaround, forklarer Michael Hove.

Annonce
Som led i handlen får DLH nyt navn, men driften fortsætter som hidtil i Horsens med samme ledelse, organisation, lokationer, kunder og leverandører, forklares det i en selskabsmeddelelse. Arkivfoto

Pris: 112,5 mio. kr.

Årsregnskabet for 2018 blev det bedste siden storhedstiden i 00'erne, og herpå vurderede bestyrelsen, at DLH var klar til at indgå i en konsolidering, oplyser han.

- Der har været afsøgt mange muligheder, og det er bestyrelsens vurdering, at processen nu har fået en succesfuld konklusion for alle parter, fastslår formanden.

Det er sket ud fra en helhedsvurdering af hensyn både til den fortsatte drift som selvstændig dansk virksomhed, medarbejderne, konkorrencesituationen på det danske marked, det strategiske match til køberne og endelig den tilbudte præmie til aktionærerne, lyder det i meddelelsen.

Den samlede købesum er fastsat til 112,5 millioner kroner.

Som et led i aftalen er Dalhoff Larsen & Hornemann A/S forpligtet til at ændre navn. Generalforsamlingen skal derfor også beslutte en vedtægtændring, hvor selskabets navn ændres til Lyskær Holding A/S.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Erhverv For abonnenter

17-årige Lasse måtte køres til salgsmøder af sin mor: Nu sælger han 225.000 lammeskind om året

Annonce