Annonce
Horsens

Det mener læserne om Torvets fremtid: Flyt Beringsøen til Beringsparken og rør ikke ved pølsevognen!

Torvet skal som Søndergade igennem en stor renovering. Vi har spurgt Folkebladets følgere på Facebook: Hvordan ser det perfekte torv ud for dig? Foto: Jørgen Hasseriis

Horsens: Beringsøen og pølsevognen på Torvet i Horsens skal flyttes for at skabe mere pres til byliv og torvehandel. Hvordan ser det perfekte torv ud for dig?

Vi har spurgt Horsens Folkeblads følger på Facebook og fået masser af bud. Her en række af dem:

Annonce

Petra Larsen:

Det perfekte torv kan kun blive perfekt, hvis Tung (pølsemanden, red.) får lov til at blive.

Lisbeth Kongerslev:

Kort sagt - plads til torvedag, inklusive pølsevogn. Flyt øen til Beringsparken.

Lis Petersen, Horsens:

Tung skal have lov til at blive på Torvet. Der har været pølsevogn, siden jeg var barn, og nu er jeg 68.

Connie Baier Klausen:

Prøv at tage en tur til Silkeborg og se deres nyrenoverede torv. Det er flot og bringer folk sammen. Der er plads til både torvehandlerne og legeland til ungerne samt pølsevogn. Vi er begyndt at lægge al vor julehandel der, for der er hyggeligt.

Knud Holm:

Jeg kommer fra Tårs i Nordjylland. Der fik de lavet et superlækkert bytorv til mange penge med fine statuer, som byens børn havde været med til at dekorere. Eneste tidspunkt, der sker noget på torvet, er, når juleoptoget har været gennem byen, og der serveres gløgg og æbleskiver. Prøvede flere gange at få arrangeret torvedage i sommerperioden, men nej. Tror ikke Torvet i Horsens vil skabe mere liv, uanset hvordan det ser ud.

Gitte Due Rasmussen:

For mig er det perfekte torv et torv, hvor der er marked hver lørdag og juleby i december. Gerne med små huse hvor der sælges forskellige hjemmegjorte ting og sager.

Nicklas Kjær Runliden:

Fantastisk beslutning at den pølsevogn bliver fjernet, så vi kan få noget nyt og tidssvarende, som passer ind i den fornyede bymidte. Det er i øvrigt grotesk, at Tung kunne få lov at leje sin grund i så lang tid for sølle 700 kroner om måneden, hvilket er langt under markedsvilkår for noget, som burde være byens dyreste adresse.

Bodil Sthaalros:

Det perfekte torv ville være fjernelse af Beringsøen. Flyt den til Beringsparken, behold pølseboden og brug den åbne plads til torvedage og i december til juleboder, så ville der blive hygge og liv.

Winnie Lohmann Hansen:

Den optimale torvehandel må være den eksisterende pølsevogn - så kan I indrette resten af Torvet, som I lyster for min skyld.

Thommy Kaalund Andersen:

Det perfekte er, at pølsevognen bliver, hvor den er, mens springvandet flyttes ned i parken. Så får vi en dejlig stor åben plads, hvor vi kan skabe hygge og frirum med bænke og et par pop up-boder, som så kan drives af frivillige foreninger.

Claus Hallen:

Lad da den pølsevogn blive, hvor den er. Hvis byrådet mener, den ikke passer til tiden, så lav da en aftale om at renovere den for byens regning, uanset hvad så bliver det sikkert billigere. Med hensyn til torveopbygning, så lav en ophævet overdækket plads med borde og bænke og en lille serveringscafé.

Ingrid Søborg Skovbo:

Behold pølsevognen, hold igen torvedage, lav små grønne oaser med siddepladser. Genskab den hyggelige juleby i december.

Lene Abild Karlsen:

Beringsøen skal væk. Det er et skræmsel foran den pæne kirke, og så skal pølsemanden have hjælp til at kunne blive på Torvet, uden at det koster spidsen af en jetjager for ham.

Torben Bjørnholdt Bendtsen:

Jeg har ikke rigtig nogen holdning til pølsevognen, men Beringsøen er alt for dominerende på Torvet. Én mindre installation havde været okay.

Bente Toft Carlsen:

Det skal tilbage som før, alt det gøjl blev sat op. Det er absolut ikke kønt. Vores flotte kirke er skjult af pjat.

Katja la Cour:

Beringsøen skal væk fra Torvet, gerne ned i Beringsparken. Det er vanvittigt at bruge en masse penge på at få den flyttet, når den stadig skal blive på Torvet, hvor jeg ikke synes, den hører hjemme. Plant nogle træer og gør det lidt hyggeligt med plads til torvehandel et par gange om ugen.

Allan Stenmann Larsen:

Find nu blot en løsning, som ikke gør, at en mand og hans liv skal rykkes op med tåbelige beslutninger. Der er plads til det hele, endda også flere aktiviteter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvorfor er kontrol og straf altid løsningen?

Fagbladet 3F og DR Nyheder har over de seneste dage afdækket en række uhyrlige forhold om kinesiske kokke ansat i danske restauranter. Kokke har fortalt om, at de bliver spist af med meget lav løn, kummerlige boligforhold og næsten ingen fritid. Dokumentationen viser, at nogle restauranter har spekuleret i at udnytte den såkaldte beløbsordning, der gør det muligt at hente ikke-EU-borgere til Danmark for at arbejde. Ordningen er sat i verden for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark, og den fungerer grundlæggende sådan, at hvis der betales en månedsløn på minimum 35.582 kr., og ansættelsen ellers er efter danske forhold, kan der udstedes opholdstilladelse. De to medier, Fagbladet 3F og DR Nyheder, har påvist, at der på et socialt medie i Kina søges efter kokke til danske restauranter - til ansættelsesvilkår, som er langt fra danske normer. DR har spurgt integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvordan han vil løse problemet, og her tyr han til en klassisk model: øget kontrol og hårdere straffe til de virksomheder, der snyder. Men hvorfor er det, at kontrol og straf (næsten) altid bliver standardsvaret til at løse problemer med brodne kar? I en sag som denne sker det endda, længe inden man har et billede af, hvor udbredt problemet er. Kunne det være, at der var en bedre løsning. Et velkomst-møde for alle, der kommer til Danmark på besøgsordningen måske? Eller kunne det være, at problemet slet ikke er så stort? Som Fagbladet 3F skriver, var der i 2018 582 kinesere i Danmark på beløbsordningen. Men det er ikke ensbetydende med, at alle 582 er blevet udnyttet af deres arbejdsgivere. Det kan godt være, at en nærmere undersøgelse viser, at der skal mere kontrol til, eller at der skal være hårdere straffe til restauratører, der udnytter arbejdsivrige kinesiske kokke. Men jeg bliver simpelthen så træt, når kontrol og straf igen og igen bliver danske politikeres standardsvar på, hvordan vi løser et problem. For kontrol og straf ændrer ikke ved, at der er folk, der vil forsøge at snyde systemet. Så lad os nogle gange prøve at se, om der kan være andre løsninger.

112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Erhverv For abonnenter

17-årige Lasse måtte køres til salgsmøder af sin mor: Nu sælger han 225.000 lammeskind om året

Annonce