Annonce
Horsens

Torvehandlere begræder december-flytning: Min julehandel er smadret

Thorleiff Olsen fortæller, at han hans omsætning er faldet med to tredjedele, siden hans fiskebod er flyttet til Vitus Berings Plads. Foto: Claus Skovholm

Torvehandlerne, der plejer at stå på Torvet i Horsens om onsdagen, rammes på økonomien, efter kommunen har valgt at flytte dem til Vitus Berings Plads.

Horsens: 500 meter gør en verden til forskel, når man lever af at drive torvehandel fra en fast placering.

Det oplever Thorleiff Olsen, der driver boden Olsens Fisk og Vildt, der hver onsdag indfinder sig på Torvet i Horsens.

Eller det vil sige, normalt indfinder han sig på Torvet i Horsens, for i hele december er torvehandlen i Horsens blevet flyttet 500 meter vest og foregår i stedet på Vitus Berings Plads. Og det har haft mærkebare konsekvenser for fiskehandleren.

- Min omsætning er faldet med to tredjedele, siden vi kom herned på Vitus Berings Plads. Min julehandel er smadret. Og det skyldes, at folk er forvirrede over, hvor vi er, siger han.

Annonce

Min omsætning er faldet med to tredjedele, siden vi kom herned på Vitus Berings Plads. Min julehandel er smadret. Og det skyldes, at folk er forvirrede over, hvor vi er.

Thorleiff Olsen
Charlotte Olesen, der sælger ost for ostfirmaet Mathiasens, oplever, at julehandlen er ødelagt. Foto: Claus Skovholm

Det tager 14 dage

Det er Horsens Kommune, der står bag beslutning om at flytte torvehandlen i hele december.

- Torvehandlen er blevet flyttet fra Torvet, så der blandt andet er plads til pariserhjulet, der står på torvet i hele december, forklarer landinspektør Claus Karlsen fra Teknik og Miljø i Horsens Kommune.

Han fortæller videre, at det ikke er første gang, det er sket, men er kutyme, når Torvet skal bruges til særlige formål, eksempelvis årets juleaktiviteter.

Ikke desto mindre er det første gang, at handlen er blevet flyttet helt ned til Vitus Berings Plads.

- Tidligere er torvehandlen blevet flyttet ned til Bytorvet, men det har ikke været muligt, på grund af at julehusene er placeret der i år, siger Claus Karlsen, der samtidig pointerer, at kommunen har sat skilte op, der informerer om den midlertidige placering.

Det til trods går der noget tid, før virkeligheden går op for kunderne, vurderer Thorleiff Olsen.

- Det tager 14 dage, før kunderne ved, at vi er flyttet. Og når de endelig finder ud af det, bliver vi flyttet tilbage igen, siger han.

I hele december foregår torvehandlen, der normalt finder sted på Torvet i Horsens, på Vitus Berings Plads, hvor boderne har åbent onsdag og lørdag. Foto: Claus Skovholm

Morgensalg er væk

Thorleiff Olsen er ikke den eneste, der har mærket konsekvensen af den midlertidige placering på Vitus Berings Plads. Det gælder også Christian Lauritsen, der hver onsdag sælger fisk fra disken i boden Ryans Fisk.

- Jeg kan mærke på omsætningen, at vi er kommet herned. Mit morgensalg er væk, for mine kunder, der ofte er ældre mennesker, bor nede i den anden ende af gågaden, og de kommer ikke herned, siger han, der dog ikke som sådan er ked af rammerne på Vitus Berings Plads.

- Pladsen er egnet til torvehandel. Så det handler bare om, at folk skal vide, at vi er her, siger han.

Ødelægger lidt julehandlen

Men det budskab er ikke sådan lige at sprede, oplever Charlotte Olesen, der sælger ost for ostefirmaet "Mathiasens".

- Jeg har sagt til alle mine kunder, at vi skulle herned at ligge. Og kommunen har sat skilte op. Men det handler om vane, og derfor har folk svært ved at finde os, siger hun.

- Det ødelægger lidt julehandlen, at vi bliver rykket sådan rundt i december, siger Charlotte Olesen.

Claus Karlsen er blevet forelagt torvehandlernes kritik, men ønsker ikke at kommentere den, da han blot vikarierer for den medarbejder i kommunens teknik- og miljøafdeling, der er ansvarlig for flytningen af torvehandlen. Denne er i øjeblikket på ferie.

Torvehandlen på Vitus Berings Plads foregår hver onsdag og lørdag i december.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce