Annonce
Horsens

Torsdagens coronatal: Sund By åbner igen efter endnu en dag med få smittetilfælde

Torsdagens daglige opdatering byder på syv nye smittetilfælde i Horsens Kommune. Arkivfoto: Morten Pape
Smittetallet i Horsens Kommune er mere end halveret, siden Sund By for 14 dage siden blev lukket.
Annonce

Horsens: Da Horsens Kommunes byråd på et virtuelt møde besluttede at lukke Sund By i 14 dage, var incidenstallet i kommunen på 150 konstaterede smittede med covid-19 inden for den seneste uge per 100.000 indbyggere. Det næsthøjeste i Danmark.

Denne torsdag er tallet på 61,7, og der er gået 14 dage siden lukningen, så Sund By åbnede igen fra morgenstunden. Det væsentlige er dog ikke smittetallet - det er hensynet til dem, der benytter stedets tilbud.


Vi har fået anbefalinger om, at tilbud, der har en social profil - som Sund By har - skal holdes åbne.

Peter Sørensen (S), bogmester i Horsens Kommune


- Vi har fået anbefalinger om, at tilbud, der har en social profil - som Sund By har - skal holdes åbne. Der er mange sociale grupper som mødes her, sorggrupper og grupper med sygdomme for eksempel, og det er blandt andet for at bekæmpe ensomhed, at der er kommet sådan en anbefaling, siger borgmester i Horsens Kommune Peter Sørensen (S).

Annonce

Syv nye tilfælde

Det var byrådet, der tog beslutningen om at lukke Sund By i 14 dage, og det vil kræve en ny byrådsbeslutning at forlænge lukningen. Omvendt var det ikke nødvendigt for at åbne igen efter de to uger, fortæller borgmesteren.

Sund By Butikken holder til på Åboulevarden i Horsens og kan efter 14 dage med lukket igen slå dørene op. Arkivfoto: Morten Pape

Sund By er som alle andre offentligt tilgængelige steder underlagt de nye krav om brug af mundbind. Personale og de regelmæssige brugere er blevet adviseret om det, eller også får de det at vide, så snart de ankommer til Sund By Butikken på Åboulevarden.

Torsdag, som var første dag med det nye mundbindskrav, bød på syv nye konstaterede smittetilfælde i Horsens Kommune. Bredt fordelt på alder og geografi, som det har været på det seneste, oplyser borgmesteren.

Daglige smittetal i Horsens Kommune

Hver dag kommer der en ny melding om, hvor mange der testet positiv for covid-19 i Horsens Kommune inden for det seneste døgn - altså siden seneste måling.

Tallet dækker over, hvor mange af de analyserede tests, der er konstateret positive. Det betyder, at testen altså godt kan være foretaget tidligere.

Sådan ser de daglige tal ud i oktober:

Torsdag 29. oktober: 7 nye tilfælde

Onsdag 28. oktober: 5 nye tilfælde

Tirsdag 27. oktober: 7 nye tilfælde

Mandag 26. oktober: 9 nye tilfælde

Søndag 25. oktober: 12 nye tilfælde

Lørdag 24. oktober: 6 nye tilfælde

Fredag 23. oktober: 12 nye tilfælde

Torsdag 22. oktober: 16 nye tilfælde

Onsdag 21. oktober: 3 nye tilfælde

Tirsdag 20. oktober: 3 nye tilfælde

Mandag 19. oktober: 3 nye tilfælde

Søndag 18. oktober: 6 nye tilfælde

Lørdag 17. oktober: 6 nye tilfælde

Fredag 16. oktober: 6 nye tilfælde

Torsdag 15. oktober: 8 nye tilfælde

Onsdag 14. oktober: 23 nye tilfælde

Tirsdag 13. oktober: 6 nye tilfælde

Mandag 12. oktober: 8 nye tilfælde

Søndag 11. oktober: 16 nye tilfælde

Lørdag 10. oktober: 20 nye tilfælde

Fredag 9. oktober: 43 nye tilfælde

Torsdag 8. oktober: 20 nye tilfælde

Onsdag 7. oktober: 5 nye tilfælde

Tirsdag 6. oktober: 5 nye tilfælde

Mandag 5. oktober: 3 nye tilfælde

Søndag 4. oktober: 8 nye tilfælde

Lørdag 3. oktober: 3 nye tilfælde

Fredag 2. oktober: 4 nye tilfælde

Torsdag 1. oktober: 5 nye tilfælde

De fire daglige tal, der er offentliggjort i denne uge, er alle under 10, og det viser, at Horsens Kommune ikke er blandt de hårdest ramte i landet, når det kommer til nye smittetilfælde.

På landsplan var der torsdag konstateret 860 nye smittede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar

Hedensted

Tilbage på podiet: Hedensted er landets tredjebedste erhvervskommune

Annonce