Annonce
Østjylland

Torsdagens coronatal: Smittetallet dykker igen i Aarhus efter smittehop

1. marts åbnede dele af samfundet igen, blandt andet butikkerne på Strøget i Aarhus. Forventningen er, at den øgede aktivitet vil føre til højere smittetal. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Det går igen den rigtige vej i Aarhus efter onsdagens store udsving.

AARHUS: Efter i mange dage at have ligget på nogenlunde samme niveau steg antallet af nye smittede med corona i Aarhus onsdag, hvor der på et døgn næsten var sket en fordobling med 26 smittede.

Torsdag er smittetallet på 17, og dermed er tallet mere på niveau med de seneste uger, hvor kommunen har ligget et lille stykke over den "grønne grænse", som man i Aarhus er under, hvis der er under 10 daglige smittede.

Endnu lavere er smittetallene rundt om Aarhus. Kun i Skanderborg og Norddjurs er der fundet tilfælde, og kun ét hvert sted de seneste 24 timer. Der er ingen nye tilfælde i Odder, Syddjurs eller Favrskov.

Annonce

Her er de smittede fundet

Kigger man på, hvor de smittede er fundet i Aarhus, er der ingen postnumre, der stikker ud for alvor.

Det er stadig i det centrale og vestlige Aarhus, at man finder den højeste incidens, mens der stadig er mange af de 22 postnumre i kommunen, der fortsat har under fem smittede ugentlig, og derfor er anonymiseret.

Ingen steder er der sket nogen nævneværdig udvikling de seneste dage.

Annonce

Antal indlagte falder

Både på landsplan og i Region Midtjylland falder antallet af indlagte. Der er nu 217 indlagte i alt, hvilket er et fald på otte, mens der i regionen er sket et fald på fire, så der nu er 13 indlagte.

På Skejby er der dog sket en stigning på én, så der nu er syv indlagte.

Der er i alt fundet 520 nye tilfælde i landet, hvilket er et lille fald fra onsdag. Positivprocenten hedder 0,34. Der er fire dødsfald.

Vaccinerede i Østjylland

Aarhus 352.576 borgere

1. vaccine 7,7 % - 27.272 borgere

2. vaccine 2,6 % - 9.268 borgere

Norddjurs 36.935 borgere

1. vaccine 9,1 % - 3.377 borgere

2. vaccine 4 % - 1.482 borgere

Syddjurs 43.210 borgere

1. vaccine 8,4 % - 3.640 borgere

2. vaccine 3 % - 1.306 borgere

Favrskov 48.419 borgere

1. vaccine 8 % - 3.867 borgere

2. vaccine 3 % - 1.441 borgere

Skanderborg 63.437 borgere

1. vaccine 7,4 % - 4.672 borgere

2. vaccine 2,6 % - 1.636 borgere

Odder 22.982 borgere

1. vaccine 9,5 % - 2.180 borgere

2. vaccine 3,8 % - 871 borgere

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

39-årige Katrine tager kampen op med skoletræthed for at blive elektriker: Jeg er et bedre forbillede for mine børn nu

Annonce