Annonce
Østjylland

Torsdagens coronatal: Smitten tager endnu et trin op i Aarhus

Antallet af indlagte på Skejby er uændret det seneste døgn, mens tallet er faldende i regionen. Foto: Kim Haugaard
Mens smitten stiger i Aarhus, falder antallet af indlagte igen i Region Midtjylland.

AARHUS: Der er det seneste døgn fundet 35 nye smittede med covid-19 i Aarhus.

Det er anden dag i træk, hvor tallet stiger, så det lige nu danner en lille trappe med 16 tirsdag, 26 onsdag og altså 35 torsdag.

På landsplan er der fundet 717 nye tilfælde, og mens det også er en stigning i forhold til onsdag, så er der testet flere det seneste døgn, 214.311, og derfor er positivprocenten lavere torsdag, 0,33, i forhold til de seneste dage.

Annonce

Fem områder med høj smitte

Det er fortsat de fem samme områder i Aarhus Kommune, der lige nu har et ekstra højt smittetryk. Har et postnummer, område eller sogn en incidens - smittede per 100.000 - over 200, så ryger det på kommunens liste over steder, der skal gøre ekstra indsatser i.

Det gælder lige nu for:

  1. Gellerup: 354 (35 tilfælde den seneste uge)
  2. Ravnsbjerg: 302 (27)
  3. Astrup (Solbjerg): 231 (5)
  4. Hasle: 228 (17)
  5. Skjoldhøj: 214 (16)

Rundt om Aarhus er tallet faldet en smule.

  • Odder: 0 nye tilfælde
  • Favrskov: 3
  • Norddjurs: 6
  • Syddjurs: 2
  • Skanderborg: 1
Annonce

Indlagte falder i regionen igen

Efter onsdagens stigninger i antal indlagte på landsplan, i Region Midtjylland og på Skejby, er der bedre nyheder torsdag.

Antallet af indlagte på landsplan er uændret, det samme er det på Aarhus Universitetshospital, hvor der fortsat er 12 indlagte. I regionen falder tallet med to, så der nu er 28 indlagte i alt.

Der er 1 dødsfald.

Der bliver fortsat vaccineret på højtryk i Østjylland, og lige nu er det Norddjurs, der trækker fra de andre kommuner, når det kommer til antallet af færdigvaccinerede. De har nu givet 9,3 procent af borgerne anden vaccine.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Borgmester og hele kommuneledelsen i coronaisolation: Kommunen flirter med omsiggribende nedlukningsgrænse

Annonce