Annonce
Horsens

Torsdagens coronatal: Smitten stiger i andre kommuner - i Horsens stiger antallet af vaccinerede

I Horsens Kommune steg antallet af smittede tidligere på måneden. Nu stiger antallet i andre kommuner. Arkivfoto: Morten Pape
Smittetallene stiger i blandt andet Silkeborg, Fredericia og Kolding, men i Horsens Kommune er der stilstand efter sidste uges udbrud. Til gengæld stiger antallet af vaccinerede.
Annonce

Horsens: Torsdag ligner til forveksling onsdag, når det kommer til coronasmitten i Horsens Kommune. Til gengæld skrider det fremad med vaccinationerne, og Horsens Kommune er nu gået forbi landsgennemsnittet for, hvor mange borgere der har fået første stik.

Antallet af nye konstaterede covid-19-tilfælde lyder torsdag på 10 - samme som onsdag. De 10 smittede er fundet blandt 1797 analyserede prøver - 11 flere prøver end onsdag. Det resulterer i en positivprocent på 0,56, hvilket også er identisk med onsdagens.

Dagens smittetal i Horsens Kommune

Smittetal for Horsens Kommune torsdag 18. februar:

  • 10 nye tilfælde af covid-19 registreret det seneste døgn.
  • Gennemsnittet de seneste 30 dage er 8,63 nye smittede om dagen.
  • De 10 smittede er fundet blandt 1797 analyserede prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,56.


Status på vaccinationer:

  • 4417 borgere i Horsens Kommune har fået første vaccine, svarende til 4,79 procent af befolkningen.
  • 2558 har fået andet stik, svarende til 2,78 procent af befolkningen.
  • På landsplan har 4,70 procent fået første stik og 2,97 procent er færdigvaccineret.


Smittetal for de seneste syv dage:

  • 73 konstaterede tilfælde af covid-19.
  • Incidenstal på 80,5 tilfælde per 100.000 indbyggere.
  • 10.699 testede i Horsens Kommune.
  • Positivprocent på 0,68.

OBS. Data er hentet hos Statens Serum Institut og er for det seneste døgn baseret på analysetidspunkt, mens tal for seneste syv dage er baseret på testtidspunkt. Her er indregnet to døgns forsinkelse.

På den lidt længere bane er der tale om en god udvikling. Incidenstallet, der viser antallet af smittetilfælde den seneste uge per 100.000 indbyggere, falder til 80,5, hvilket er tæt på at være nok til at skubbe Horsens ud af top 10 over kommuner med højest smittetal.

Antallet af smittede på daglig basis har ikke været lige så højt i denne uge, som det var i sidste.

Annonce

Stigende smitte andre steder

Værd at bemærke i den sammenhæng er, at flere kommuner i området lige nu oplever de samme stigende smittetal, som Horsens Kommune havde i sidste uge.

Således ligger Silkeborg og Hedensted kommuner med incidenstal på 77,7 og 60,0, og tager man længere væk end nabokommunerne, er det Fredericia og Kolding med incidenstal på 89,9 og 214,0, der springer i øjnene.

Det er med andre ord om at være ekstra opmærksom med hygiejne, afstand og hyppige coronatests, hvis man bruger weekenden i selskab med familier eller venner fra de nærliggende kommuner. Man kan både bringe smitte med ud og med hjem.

Annonce

Overhaler landsgennemsnittet

Mens smittetallene i disse dage ikke er stigende i Horsens Kommune, er vaccinationstallene det. Især for førstegangsvaccinerede.

Over 1500 borgere har fået første stik i løbet af den seneste uges opgørelser fra Statens Serum Institut. Det betyder, at 4,79 af kommunens borgere er vaccineret første gang, og det er en lille andel flere end på landsplan, hvor 4,70 procent har været igennem.

Horsens Kommune har haltet efter gennemsnittet i nogle uger, men det seneste par dage er det blevet indhentet.

For de færdigvaccinerede er 2558 borgere igennem, svarende til 2,78 procent. Landsgennemsnittet er 2,97 procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce