Annonce
Horsens

Torsdagens coronatal: Ny opgørelses-metode giver ændringer i smittetallene i Horsens

Torsdag er der konstateret ni nye tilfælde af covid-19 i Horsens Kommune via PCR-tests og to via hurtigtests. Sidstnævnte tælles nu med på en ny måde af Statens Serum Institut. Arkivfoto: Morten Pape
Statens Serum Institut har igen ændret i smittetallene, og det giver et lavere incidenstal i Horsens Kommune. Torsdag er der konstateret ni nye smittetilfælde.

Horsens: For anden gang på kort tid ændrer Statens Serum Institut i, hvordan antallet af smittede bliver registreret, og det har blandt andet indflydelse på incidenstallet - i positiv retning i Horsens kommune.

10. marts valgte seruminstituttet at inkludere flere tests - heriblandt de såkaldte hurtigtests - i den daglige opgørelse, men nu bliver selvsamme tests kun delvist talt med.

Dagens smittetal i Horsens Kommune

Smittetal for Horsens Kommune torsdag 25. marts:

  • 11 nye tilfælde af covid-19 ifølge Horsens Kommune - ni fundet i PCR-tests og to i hurtigtests.


Smittetal for de seneste syv dage:

  • 63 konstaterede tilfælde af covid-19. Antal testede er 16.718.
  • Incidenstal på 69,4 tilfælde per 100.000 indbyggere. Positivprocenten for de syv dage er på 0,38.


Status på vaccinationer:

  • 10,39 procent i Horsens Kommune har fået første stik. På landsplan er det 11,24 procent.
  • 5,16 procent er færdigvaccinerede. På landsplan er det 5,91 procent.

OBS. Data er hentet hos Statens Serum Institut og er for det seneste døgn baseret på analysetidspunkt, mens tal for seneste syv dage er baseret på testtidspunkt. Her er indregnet to døgns forsinkelse. Tallene for smittede dækker fra 10. marts over både PCR- og antigentests (hurtigtests).

Seruminstituttet har tidligere oplyst, at ændringen var på vej, og at den blev indført for at undgå at tælle falsk positive hurtigtests og dubletter med.

Annonce

Fjerner falske positive

Kort fortalt skal enhver dansker, der testes positiv i en af de mere usikre hurtigtests, efterfølgende have en PCR-test for at be- eller afkræfte smitten.

Er PCR-testen også positiv, vil man have afleveret to positive prøver til statistikkerne, og det vil sende antallet af smittede i vejret på et falsk grundlag.

Er PCR-testen negativ, vil man have afleveret en positiv hurtigtest til statistikkerne, som egentlig er falsk og dermed også med til at sende smitten opad på et falsk grundlag.

For at undgå disse to fejlkilder tælles kun positive PCR-tests med i de overordnede coronatal, mens Statens Serum Institut ved siden af opretter en gruppe, der hedder "mistænkte tilfælde", som er positive hurtigtests, hvor den efterfølgende PCR-test endnu ikke er gennemført eller analyseret.

Annonce

Lavere incidenstal

Den nye opgørelsesmetode sender incidenstallet i Horsens Kommune nedad.

Inden ændringen lød onsdagens incidenstal i kommunen på 89,3 konstaterede tilfælde den seneste uge per 100.000 indbyggere. Torsdag er det tal faldet til 69,4.

Incidenstallet giver et væsentlig billede af smitteudviklingen og er et pejlemærke, når der indføres lokale restriktioner, som dem der torsdag blev meldt ud i en række kommuner på Københavns Vestegn, hvor skolerne er blevet lukket. I de berørte kommuner er incidenstallet på omkring 200 eller højere.

Et andet pejlemærke for smitteudviklingen er positivprocenten, der viser, hvor stor en andel af de testede, der afleverer en positiv prøve. Når mange i øjeblikket bliver testet, vil en høj positivprocent være en indikation på mange smittede i et givent område.

I Horsens Kommune har positivprocenten længe været lav, torsdag ligger den på 0,38 for den seneste uges testede i kommunen. Her er der ikke sket den store ændring efter seruminstituttets nye opgørelsesmetode, da antallet af testede er faldet i forbindelse med, at hurtigtests ikke længere tælles med.

Annonce

Ni nye tilfælde

Ændringen fra seruminstituttet gør, at antallet af nye smittede i Horsens Kommune ikke fremgår af dagens opgørelse.

Dem har Horsens Kommune dog fået, og her oplyser borgmester Peter Sørensen (S), at der er konstateret ni nye tilfælde via PCR-tests det seneste døgn. Yderligere to er konstateret med hurtigtests.

De smittede fordeler sig i postnumrene 8700 Horsens 8732 Hovedgård og 8740 Brædstrup, og generelt er de fleste i aldersgruppen 31-60 år.

Annonce
AC Horsens For abonnenter

Genlæs vores liveblog: AC Horsens lavede tre mål på otte minutter og sendte Silkeborg ud i pokalmørket

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens skiftede ni mand ud og knækkede Silkeborg

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Erhverv

Afspærring og gravearbejde på Storstranden: Ny bådplads skal snart stå klar

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Erhverv

De knokler for landets største oplevelses-legetøjsbutik: Nu ligger åbningsdatoen klar

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Debat

Mor har klar besked til bilist, der kørte over for rødt ved McDonald's: Du kunne have ramt os. Du kunne have invalideret os. Du kunne have slået os ihjel

Annonce