Annonce
Horsens

Torsdagens coronatal i Horsens Kommune: 1469 prøver gav tre positive svar

Antallet af testede om dagen er steget i Horsens Kommune siden seneste pressemøde, hvor restriktionerne blev forlænget til 7. februar og alle, der møder fysisk ind på arbejde, blev opfordret til en ugentlig test. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Alle tal for covid-19-smitten ser ud til at gå den rigtige vej i Horsens Kommune.
Annonce

Horsens: Antallet af nye smittetilfælde i Horsens Kommune fortsætter de faldende tendenser.

I torsdagens opdatering fra Statens Serum Institut fremgår det, at der blandt det seneste døgns 1469 analyserede coronaprøver fra borgere i Horsens Kommune er fundet tre tilfælde med covid-19.

Det er ikke set lavere siden 2. november.

Dagens smittetal i Horsens Kommune

Tal for Horsens Kommune torsdag 21. januar:

  • Tre nye tilfælde af covid-19
  • Gennemsnittet de seneste 30 dage er 18,6 nye smittede om dagen
  • De tre smittede er fundet blandt 1469 analyserede prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,20

Tal for de seneste syv dage:

  • 64 konstaterede tilfælde af covid-19
  • Incidenstal på 70,4 tilfælde per 100.000 indbyggere
  • 8922 testede i Horsens Kommune
  • Positivprocent på 0,72

OBS. Data er hentet hos Statens Serum Institut og er for det seneste døgn baseret på analysetidspunkt, mens tal for seneste syv dage er baseret på testtidspunkt. Her er indregnet to døgns forsinkelse.

Alle tal er faldet set i forhold til onsdag og generelt hen over den sidste uges tid.

Indicenstallet i Horsens Kommune er på 70,4 tilfælde den seneste uge per 100.000 borgere, og det er faldende på daglig basis. Det samme gælder positivprocenten, som angiver andelen af positive svar blandt de testede.

Ifølge Statens Serum Institut ligger den på 0,72 for den seneste uge, mens torsdagens tre konstaterede tilfælde blandt 1469 prøver giver en positivprocent på 0,2 - altså rundt regnet en smittet for hver 500 prøver.

Annonce

Fald i indlagte

Også på sygehusene er der positive tegn at spore. Region Midtjyllands hospitaler har nu under 100 indlagte med covid-19, og Regionshospitalet i Horsens er nede på 13, efter der i sidste uge var en stigning, som kulminerede 15. januar med 20 indlagte.

På det tidspunkt var antallet af indlagte begyndt at falde på landsplan og generelt i Region Midtjylland, og de seneste dage viser nu det samme billede i Horsens.

Det er uvist, om der er en direkte forbindelse mellem det relativt høje antal indlagte i Horsens og smitteudbruddene på plejecentrene Lindehøj og Præsthøjgården, men på førstnævnte er udbruddet kommet under så meget kontrol, at besøgsforbuddet onsdag blev ophævet og erstattet af de almindeligt gældende corona-restriktioner for plejehjem.

Annonce

Lavere tal i fire nabokommuner

For nabokommunerne til Horsens er smittetallene stadig en anelse lavere - bortset fra Skanderborg Kommune, som har et incidenstal på 161,2. Her er tale om et fald siden onsdag.

Odder, Ikast-Brande og Silkeborg kommuner ligger alle med incidenstal mellem 50 og 60, mens Hedensted holder fast i den lave smitte og et incidenstal på 32,1.

På landsplan er der torsdag konstateret 760 nye covid-19-tilfælde blandt 114.074 prøver. Antallet af indlæggelser med covid-19 er faldet med 26 til 745 i alt. 136 er indlagt og heraf er 87 i respirator.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce