Annonce
Horsens

Torsdagens coronatal: Et mindre udbrud førte til besøgsrestriktioner

Torsdag er der 23 nye smittede i Horsens. Foto: Mads Dalegaard
1. december blev der indført besøgsrestriktioner på nogle sociale tilbud for handicappede og udviklingshæmmede, fordi et mindre antal beboere var blevet smittet.
Annonce

Horsens: Torsdag er der konstateret 23 nye smittede i Horsens Kommune, og det er tæt på tallet fra onsdag, som var på 29 personer

Onsdag kom det frem, at der var lavet besøgsrestriktioner på nogle sociale tilbud i Horsens Kommune. Og det skyldes, at der har været et mindre coronaudbrud inden for tilbuddene for handicappede og udviklingshæmmede.

Det fortæller borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen (S):

- Der har været et mindre antal personer i botilbuddene, der er blevet smittet. Som man selvfølgelig skal, er alle andre blevet testet, og der har kun været negative testsvar tilbage. Vi har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, og vi har fået ros for den måde, som vi har håndteret det på, siger Peter Sørensen.

Daglige smittetal i Horsens Kommune

Hver dag kommer der en ny melding om, hvor mange der testet positiv for covid-19 i Horsens Kommune inden for det seneste døgn - altså siden sidste måling.

Tallet dækker over, hvor mange af de analyserede tests, der er konstateret positive. Det betyder, at testen godt kan være foretaget tidligere.

Sådan ser de seneste to ugers tal ud:

  • Torsdag 3. december: 23 nye tilfælde
  • Onsdag 2.december: 29 nye tilfælde
  • Tirsdag 1. december: 14 nye tilfælde
  • Mandag 30. november: 26 nye tilfælde
  • Søndag 29. november: 12 nye tilfælde
  • Lørdag 28. november: 20 nye tilfælde
  • Fredag 27. november: 21 nye tilfælde
  • Torsdag 26. november: 26 nye tilfælde
  • Onsdag 25. november: 12 nye tilfælde
  • Tirsdag 24. november: 12 nye tilfælde
  • Mandag 23. november: 8 nye tilfælde
  • Søndag 22. november: 9 nye tilfælde
  • Lørdag 21. november: 19 nye tilfælde
  • Fredag 20. november: 14 nye tilfælde

Antal smittede om ugen:

  • Uge 49: 92 tilfælde indtil videre (23 nye om dagen i gennemsnit)
  • Uge 48: 111 tilfælde (15,9 nye om dagen i gennemsnit)
  • Uge 47: 119 tilfælde (17 nye om dagen i gennemsnit)
  • Uge 46: 113 tilfælde (16,1 nye om dagen i gennemsnit)
  • Uge 45: 60 tilfælde (8,6 nye om dagen i gennemsnit)
  • Uge 44: 53 tilfælde (7,6 nye om dagen i gennemsnit)
  • Uge 43: 55 tilfælde (7,9 nye om dagen i gennemsnit)
  • Uge 42: 63 tilfælde (9 nye om dagen i gennemsnit)
  • Uge 41: 112 tilfælde (16 nye om dagen i gennemsnit)

Incidenstallet er stort set uændret torsdag. De 23 nye smittede kommer ind i statistikken over smittede i den seneste uge, mens der ryger 26 smittede ud af statistikken. Dermed falder incidenstallet en smule, ned til 163,1 mod 165,3 onsdag.

Og samme tendenser er der for, hvem der er smittet. Det er hovedsagligt de 30-60-årige, der bliver smittet, mens der er smittede i postnumrene 8740, 8732 og 8700. De fleste af de smittede kommer fra 8700 Horsens, hvor de er spredt ud over hele området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Lokal meningsmåling: S udbygger føringen - to nye partier er på vej ind i Horsens Byråd

Odder

Gør noget: Gå en tur

Annonce