Annonce
Horsens

Torben vil hjælpe fattige i Uganda: Åbner genbrugsbutik i Horsens

Genbrugsbutikken er åben mandag til fredag, men da Torben Ravn Rasmussen bor lige ved siden af, kan man uden for åbningstiden kontakte ham, hvis man vil kigge forbi for enten at købe eller donere ting. Foto: Nicolai Skovgård
Torben Ravn Rasmussen havde i mange år en fluebinderfabrik i Uganda, og gennem den fik han et nært forhold til en gruppe fattige og invalide mennesker, som han nu gerne vil hjælpe, så de kan få mad på bordet.

Horsens: Torben Ravn Rasmussen har altid legetøj med, når han er på besøg i Uganda. Noget, der kan glæde de lokale børn, som ellers ikke har meget at glæde sig over.

Nu vil han gerne give noget mere, og derfor har han åbnet en genbrugsbutik på Havneallé i Horsens, hvor han sælger varer til fordel for en gruppe mennesker i Uganda, som han har kendt i mange år.

- Jeg vil gerne kunne købe en traktor eller nogle redskaber til dem, så de nemmere kan dyrke jorden dernede. Og derefter noget til, at de kan lave et stort hønsehus, så de kan få æg og måske en hane eller høne med hjem på spisebordet. Gerne også nogle kaninbure, så de kan avle kaniner, og hvis der er penge til allersidst, skal de også have nogle geder, som vil være luksusspise, siger han.

Annonce
Den her har Torben Ravn Rasmussen selv haft med hjem fra Uganda, hvor den er blevet lavet i hånden. Foto: Nicolai Skovgård

Måtte lukke fabrik

Hans kendskab til Uganda går mange år tilbage. For omkring et kvart århundrede siden blev han anbefalet at starte en fluebinderfabrik dernede i forbindelse med, at han var indehaver af Grejbiksen i Horsens.

De ansatte blev fundet blandt en gruppe lokale, som enten var invalide eller havde et handicap. De levede derfor i fattigdom, selv om en nonne i området forsøgte at hjælpe dem. Den gruppe mennesker har han haft kontakt til lige siden, og da han måtte lukke Grejbiksen i Horsens, kunne fabrikken ikke køre videre, og nu vil han derfor gerne hjælpe dem på anden vis.

- Der bor folk i området i nogenlunde gode huse, men de her har ingenting, for de kan ikke klare sig selv. Jeg vil gerne hjælpe dem, så de i det mindste kan få noget ordentligt at spise, siger Torben Ravn Rasmussen.

Stille start

I Grejbiksens gamle lokaler rykkede Scooter Specialisten for nylig ud, og da Torben Ravn Rasmussen ejer stedet, tænkte han, at det var nærliggende at bruge det til noget.

Søndag slog han derfor dørene op for sin velgørende genbrugsbutik. Indtil videre har det dog været stille og roligt, da udvalget i butikken er relativt begrænset. Forhåbningerne er til gengæld store.

- Jo mere, der kommer ind, desto flere kan jeg hjælpe. Så det er ikke rigtigt til at sige, hvor meget det kan blive til. Indtil videre er der ikke så mange, der har doneret ting, men hvis det sker, så kommer der nok også flere og køber, siger Torben Ravn Rasmussen optimistisk.

Butikken vil være åben mandag til fredag inden for normal åbningstid og måske også på lørdage. Som pensionist kan Torben Ravn Rasmussen selv stå bag disken, og han bor lige ved siden af, så folk kan komme hele døgnet rundt, hvis de lige ringer først, siger han.

En venlig giver var forbi med en stak af de her Franklin Mint-platter. Foto: Nicolai Skovgård

På besøg hver vinter

Når der er kommet nok penge ind, tager Torben Ravn Rasmussen selv til Uganda for at hjælpe de lokale dernede med at få fat i redskaber og dyr til opdræt, så de kan komme i gang med at dyrke deres egen mad. Han skal jo derned i forvejen alligevel.

- Jeg vil gerne derned en gang hver vinter. Men det er spændende, om der kan komme så mange penge ind, at jeg er nødt til at tage oftere derned for at hjælpe med at købe ting til dem. Men det gør nu heller ikke noget, for de er simpelthen så flinke og rare, og jeg kommer der jo også i forvejen for at fiske efter nilaborre, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvorfor er kontrol og straf altid løsningen?

Fagbladet 3F og DR Nyheder har over de seneste dage afdækket en række uhyrlige forhold om kinesiske kokke ansat i danske restauranter. Kokke har fortalt om, at de bliver spist af med meget lav løn, kummerlige boligforhold og næsten ingen fritid. Dokumentationen viser, at nogle restauranter har spekuleret i at udnytte den såkaldte beløbsordning, der gør det muligt at hente ikke-EU-borgere til Danmark for at arbejde. Ordningen er sat i verden for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark, og den fungerer grundlæggende sådan, at hvis der betales en månedsløn på minimum 35.582 kr., og ansættelsen ellers er efter danske forhold, kan der udstedes opholdstilladelse. De to medier, Fagbladet 3F og DR Nyheder, har påvist, at der på et socialt medie i Kina søges efter kokke til danske restauranter - til ansættelsesvilkår, som er langt fra danske normer. DR har spurgt integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvordan han vil løse problemet, og her tyr han til en klassisk model: øget kontrol og hårdere straffe til de virksomheder, der snyder. Men hvorfor er det, at kontrol og straf (næsten) altid bliver standardsvaret til at løse problemer med brodne kar? I en sag som denne sker det endda, længe inden man har et billede af, hvor udbredt problemet er. Kunne det være, at der var en bedre løsning. Et velkomst-møde for alle, der kommer til Danmark på besøgsordningen måske? Eller kunne det være, at problemet slet ikke er så stort? Som Fagbladet 3F skriver, var der i 2018 582 kinesere i Danmark på beløbsordningen. Men det er ikke ensbetydende med, at alle 582 er blevet udnyttet af deres arbejdsgivere. Det kan godt være, at en nærmere undersøgelse viser, at der skal mere kontrol til, eller at der skal være hårdere straffe til restauratører, der udnytter arbejdsivrige kinesiske kokke. Men jeg bliver simpelthen så træt, når kontrol og straf igen og igen bliver danske politikeres standardsvar på, hvordan vi løser et problem. For kontrol og straf ændrer ikke ved, at der er folk, der vil forsøge at snyde systemet. Så lad os nogle gange prøve at se, om der kan være andre løsninger.

Annonce