Annonce
Kultur

"Topstyret", "trist" og "mit hjerte græder": Vejen mod Platform K får verbale tæsk af Folkebladets følgere

Platform K åbnede for godt en uge siden med konfettiregn. Men frustrationerne over tiltaget på Madevej er dybe - i hvert fald når man spørger Horsens Folkeblads følgere på Facebook. Aktører og brugere på Det Gule Pakhus og KulisseLageret er triste over processen. Foto: Mette Graugaard
Selve ideen kan være god nok, men processen på vejen mod Platform K på Madevej får skarp kritik, når man spørger Folkebladets følgere på Facebook.

Horsens: Ungekulturhuset Platform K åbnede forleden med stor fest, men konfettiregnen er afløst af knubbede ord: Folk fra Det Gule Pakhus og repræsentanter for musikmiljøet i Horsens føler sig kørt over på vejen mod ét samlet ungekulturhus på Madevej.

Vi har spurgt Horsens Folkeblads følgere på Facebook: Hvad mener du? Var det en god idé at lægge to kendte kulturinstitutioner sammen til én?

Her en række af svarene:

Annonce

1 Vil de kommunalt ansatte også spille på vores instrumenter?

Niller Friborg: Før var det borgerne (de unge), som skabte kultur til borgerne (de unge). Nu er det kommunalt ansatte, som skaber kulturen, og borgerne kan så som passive forbrugere købe kommunens kultur (hvis de har råd til det). Hvis vi unge ikke længere har ansvaret for at skabe vores egen kultur og identitet, kan man så kalde det et ungekulturhus? Hvis det er de kommunalt ansatte, som har bygget huset, designet huset, udsmykket huset og bestemmer i huset. Hvad er der så tilbage til os unge? Måske er det også ved at være på tide, at de kommunalt ansatte skal spille på vores instrumenter, skrive sange for os og bestemme hvilken slags musik, vi skal lytte til?

2 Et topstyret projekt uden brugerindflydelse slår fejl

Lucie Del Pesto: Var det en god ide? Det kunne det måske have været, hvis man havde ladet begge steders frivillige stå for "fusionen" og hvordan tingene fremover skulle køres, men når det er et max topstyret projekt uden reel indflydelse fra brugerne af de to steder og skaberne af kultur, så slår det fejl. Undergrunden kan ikke proppes i kommunale kasser, vi blomstrer, hvor vi vil - og sådan en topstyring fra kulturforvaltningen er direkte kreativitetsdræbende.

3 Udførelsen af ideen er ikke en omgang konfetti værd

Maria Laursen: Ideen var måske god nok - bemærk måske. Men i praksis, som det her er foregået, så er det i hvert fald ikke en omgang konfetti værd. Det skulle måske være så godt, men det er faktisk helt skidt. Kæmpe fejl.

4 Trist neddrosling af det intime KulisseLageret

Søren Dahlgaard Larsen: En kæmpe fejl. Man vil tvinge to kulturer sammen. Byrådet lyttede ikke til borgerne, og placeringen er helt forkert. Lad græsrødderne blive på Madevej og giv det voksne publikum et nyt moderne/intimt spillested i bymidten. Vejle, Fredericia, Kolding og Aarhus har en sprudlende koncertkalender på de små steder. Kommunen har satset for meget på Fængslet og neddroslet det intime KulisseLageret. Det er trist.

5 Mit hjerte græder over det overgreb, vi oplever

Lisbeth Ivanhoe Andersen: Som én af dem, der fra start så et stort potentiale i samarbejdet, er det svært at kommentere på spørgsmålet om en sammenlægning. Kulturlivet i Horsens har i min tid altid været forrygende stærkt på tværs. Som pakhusgænger følte jeg mig både set og hørt, da Horsens Kommune valgte at satse på de, der ved eget initiativ havde løftet så stor en kulturel arv gennem årene - her forstås både KulisseLageret og Det Gule Pakhus. Endelig blev vi belønnet for vores initiativ - det gav begejstring og glæde. Selvfølgelig også bekymring for, om ånden og selvstyret kunne leve og gro i et nyt samlet hus. Men vi valgte alle at gå positivt frem. Problemet er ikke sammenlægning - men snarere, at der ikke skete en sammenlægning, men en eksklusion af begge parter. Mit hjerte græder over det, jeg oplever som et overgreb på to stærke kulturer - som altid har tappet ind i hele ideen om, at vi er stærkest, når vi løfter i flok.

6 Hvorfor skal Madevej indrettes efter det pænere borgerskab?

Birgitte Lythje Nielsen: Det var en rigtig dårlig idé! Hvorfor skal brugerne på Madevej absolut indrettes efter det "pænere" borgerskab? Hvorfor ikke lade alle "de skæve" - intet ondt ment med det - have et sted, som de har lyst til at bruge og kalde deres?

7 Processen har kortsluttet ideen

John Lundvig: Ideen fejlede ikke noget som sådan - men den udemokratiske proces og topstyring har kortsluttet ideen.

8 Man har glemt de folk, der var der fra starten

Antonia Lemm: Det handler jo ikke om, at de to steder er blevet lagt sammen, det i sig selv kan være en god idé. Men der er ikke blevet lyttet til brugerne og de frivillige. Det har været kommunen, der har haft et billede af, at et ungekulturhus er det, vi mangler, så der skulle laves om på de steder for at få noget nyt op at køre. Derved har man glemt de folk, der var der til at starte med - hvad deres ønsker og drømme var, om hvad Platform K skulle blive. Jeg har som sådan intet imod det nye sted, men at Det Gule Pakhus, som har haft en meget bred brugergruppe og var samlested for størstedelen af min omgangskreds, er bare noget andet, end det jeg sætter i forbindelse med Platform K. Som min far sagde den anden dag: "Hvor skal alle de folk hen, som plejede at bruge Det Gule Pakhus, når nu de ikke passer ind nogen steder længere?".

9 Intet af pakhusets DNA kan inkluderes i ren forretning

Bella Jørgensen: Jeg var en af dem med baggrund i pakhuset, der var bekymret for en sammenlægning. Jeg synes kommunen burde have spyttet flere penge i pakhuset, som det var, så de havde midler til at udvikle og nå ud til flere. En sammenlægning havde i mine øjne kun været en god idé, hvis de to kulturinstitutioner fik lov at prøve at finde sammen selv - med hver deres unikke præg. De skulle selv nå til enighed. Jeg kan se det fungere som to identiteter på samme matrikel, der kan arbejde på tværs via tiltag og koncepter, hvilket de har gjort før. Det skal ikke være, som det er nu, hvor KulisseLageret bare har fået en ekstra scene foræret til et nyt ungt publikum - scenen er i øvrigt bygget af pakhusets brugere selv, som lærte meget i den proces. Intet af Det Gule Pakhus' socialansvarlige DNA kan inkluderes i en ren forretning.

10 Vi bliver nødt til at stole på de folkevalgtes motiver

Klaus Skjærlund: For at bakke den demokratiske proces op bliver vi nødt til at stole og tro på, at vore folkevalgte politikere gør det bedste for Horsens Kommune og borgerne. Derfor er de valgt ind i byrådet. Der vil altid være nogle, som ikke mener, at alle beslutninger er ok. Derfor har vi kommunalvalg hvert fjerde år.

11 Det drejer sig om den kommunale håndtering

Per Nielsen: Helt forkert spørgsmål. Det drejer sig ikke om, hvorvidt institutionerne skulle lægges sammen, det drejer sig om kommunens håndtering af processen.

12 Vi bliver frosset ud fra Det Gule Pakhus

Laila Wintoniak Jensen: Det var ikke en god idé. Vi bliver frosset ud fra Det Gule Pakhus, og jeg brækkede mig over, at vores borgmester stod og holdt åbningstale om, at "nu er vi alle under samme tag". Vorherre bevares.

13 Er der tale om et politisk løftebrud?

Bent Fischer: Ideen skal have rod i et musisk og kulturelt fundament, hvor kulturbærerne, de unge i Det Gule Pakhus, skal inddrages i udviklingsprocessen. Det Gule Pakhus var et kommunalt arnested for musiske talenter og boblere, et værested for unge på kanten, som igennem mange år fandt en accept af deres eksistens og et tilhørsforhold. Kommunen lovede inddragelse af brugerne i Det Gule Pakhus, da projektet blev præsenteret, og medbestemmelse i beslutningsprocesserne. Er der tale om løftebrud fra politisk side? Eller hva'?

14 Beslutningerne er ikke taget af brugere

Henrik Graversen: Hvorfor skal KulisseLageret dø? Hvorfor skal de dejlige koncerter fra Lunden flyttes til Fængslet - både Rock i Lunden og Sting? Det virker som om, der er taget nogle beslutninger af andre end dem, der er brugere.

15 Tvunget med - uden medbestemmelse

Mette Paludan: Det er jo ikke lagt sammen - men der er lavet et nyt koncept, hvor man har tvunget brugerne af Det Gule Pakhus og KulisseLageret med ind uden at have medbestemmelse.

Annonce
Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Sport

Sensationel debut af brandvarm amerikaner var ikke nok for Horsens IC, der blev dukket til sidst mod Bakken Bears

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

AC Horsens

Stolt AC Horsens-træner oven på pokaltriumf: Hvor mange kan skifte ni mand ud og så vinde over et superligamandskab?

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens tævede Silkeborg og nu venter ærkerivalerne fra VB i 1/8-finalen

Horsens For abonnenter

Nej til ekstra vagter: Hverdagen på Akutafdelingen er mere presset end før strejken, fordi sygeplejersker har fået nok

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Annonce