x
Annonce
Danmark

Toppolitikere bryder regler om åbenhed: Fortæller ikke om bijob, rejser og gaver

Blandt andre Simon Emil Amitzbøll-Bille (Fremad), Lars Løkke Rasmussen (V) og Ole Birk Olesen (LA) - hhv. nr. et, to og fem fra venstre - har ikke oplyst eventuelle økonomiske interesser til hvervsregistret. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
20 folketingspolitikere oplyser stik imod reglerne ikke om, hvorvidt de har bijob og økonomiske interesser. Listen af politikere tæller flere prominente eks-ministre, der indtil for nylig ellers var tvunget til at fremlægge oplysninger om deres økonomiske interesser.

Åbenhed: Det kniber med folketingspolitikernes åbenhed omkring bestyrelsesposter, gaver, udlandsrejser og aktieposter. Selv om et klart flertal i Folketinget har besluttet, at politikerne skal oplyse om økonomiske interesser ved siden af folketingsjobbet, undlader en lang række folketingspolitikere stik imod reglerne at oplyse, om de har økonomiske interesser.

20 folketingsmedlemmer har således ikke ladet sig registrere i det såkaldte hvervregister, som har til formål at sikre mere gennemsigtighed over for offentligheden, så borgerne kan følge med i, hvilke rejser politikerne har fået betalt af andre, og om politikerne henter lønkroner andre steder end i Folketinget.

Annonce

Hvervregistret

  • Et flertal i Folketinget besluttede i 2014, at alle politikere skulle oplyse om eventuelle hverv og økonomiske interesser. Målet var at sikre mere gennemsigtighed over for offentligheden, så borgere kunne følge med i, hvilke rejser politikerne har fået betalt af andre end staten, partikassen eller politikeren selv. I 2015 blev det obligatorisk at registrere sig i hvervregistret.
  • Der er ingen juridisk pligt for politikerne til at lade sig registrere. Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), forklarer, at det ville være grundlovsstridigt at tvinge politikere til at registrere sig, eller at udøve sanktioner mod dem, der ikke registrerer sig.
  • Politikerne skal registrere gaver, udenlandsrejser, økonomisk støtte m.m. Gaver skal registreres, hvis de har en værdi på over 3000 kroner. Rejser til og besøg i udlandet, som ikke er betalt af statsmidler, partikroner eller af medlemmet selv, og som har tilknytning til folketingsarbejdet, skal registreres. Selskabsinteresser med en værdi på mere end 75.000 kroner skal registreres, ligesom aftaler om orlov eller fremtidige ansættelser hos et firma skal registreres.
  • Af registret fremgår det eksempelvis, at Mette Abildgaard (K) udlejer sommerhus og lejlighed, At Christian Rabjerg Madsen (S) har fået betalt en rejse af den amerikanske stat, og at Henning Hyllested (EL) har orlov fra Esbjerg Havn.
  • Man kan se, hvilke oplysninger, folketingsmedlemmerne har givet til hvervregistret, på Folketingets hjemmeside. Her kan man også se en liste over de politikere, som ikke har oplyst om økonomiske interesser.

Principiel beslutning

De 20 politikere tæller blandt andre prominente navne som Lars Løkke Rasmussen (V), Karsten Lauritzen (V), Eva Kjer Hansen (V), Ole Birk Olesen (LA), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (Fremad) og Claus Hjort Frederiksen (V), der ellers alle som ministre før valget har været tvunget til at oplyse om økonomiske interesser. Men som menige folketingsmedlemmer har de ikke fulgt reglerne om åbenhed.

- Jeg er principielt imod, at registret er der. Man skal vurdere os politikere på den poltiske indsats, vi gør, siger Eva Kjer Hansen, der mener, at registret fjerner fokus fra politikernes indsats og ikke har planer om at registrere sig.

- Jeg synes ikke, det er interessant, i forhold til at politikere skal vurderes på deres politiske arbejde og deres poltiske resultater.

- Når I i Folketinget laver regler for borgerne, forventer I vel, at de bliver overholdt. Bør I som politikere så ikke overholde de regler, I vedtager for jer selv?

- Jeg overholder alle de regler, jeg skal, fastholder Eva Kjer Hansen, selv om det siden 2015 har været obligatorisk og ikke frivilligt, om man vil registreres i hvervregistret.

For snævert

Ole Birk Olesen skriver i et sms til avisen Danmark, at han synes, at hvervregistret er for snævert. Heller ikke han vil oplyse sine bijob og økonomiske interesser til registret, selv om han fortæller, at han ikke har nogen interesser, der bør indberettes.

- Det er min klare opfattelse, at det betyder mere for folketingsmedlemmers stillingtagen til forskellige politiske spørgsmål, om de har et tilknytningsforhold til 3F, end om de har aktier i Novo Nordisk. Men folks forhold til 3F kommer ikke i hvervregistret, det gør kun aktieposten i Novo Nordisk, skriver han.

Selv om Folketinget selv har besluttet at offentliggøre politikernes hverv og økonomiske interesser og i 2015 gjorde registreringen obligatorisk, er det alligevel stort set konsekvensfrit ikke at registrere sig i hvervregistret. Den eneste sanktion er, at politikerne fremgår af en liste på Folketingets hjemmeside over politikere, der ikke har registreret sig.

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), fortæller, at det vil være i strid med grundloven, hvis man tvang politikere til at registrere sig eller uddelte sanktioner på baggrund af manglende registreringer.

18 af de 20 politikere er fra blå blok, og flere af dem forklarer til avisen Danmark, at der er tale om forglemmelse, og at de nu vil sørge for at få sig registreret. Henrik Dam Kristensen oplyser, at han tidligere i løbet af den seneste måneds tid via mail har opfordret alle folketingsmedlemmer til at registrere sig.

V-politiker vil rette op

Næstformand for Folketingets præsidium, Karen Ellemann (V), har ikke registreret sig, da hun ifølge eget udsagn ikke vidste, at det siden 2015 har været obligatorisk at registrere sig i hvervsregistret. Hun vil efter at have talt med avisen Danmark indsende sine økonomiske oplysninger, og vil derudover tage en drøftelse med de øvrige ni V-medlemmer, som i dag ikke lever op til reglerne.

- Jeg er af den holdning, at når der er bredt flertal for nogle spilleregler i Folketinget, så skal vi overholde de spilleregler, siger hun.

Sophie Løhde (V) var indtil for nylig også på listen over politikere, der ikke oplyser om bijob og økonomiske interesser. Hun oplyser, at hun registrerede sig i registret for en uges tid siden, og i dag fremgår det i registret, at hun ikke har nogen økonomiske interesser, der er omfattet af reglerne.

- Jeg synes, det er en fin ordning med åbenhed om økonomiske interesser. Det har jeg altid været tilhænger af.

- Hvad synes du så om, at 10 af dine partifæller ikke har registreret sig?

- Det vil jeg ikke udtale mig om. Det må du spørge dem om, siger hun.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt Lars Løkke Rasmussen, Karsten Lauritzen, Simon Emil Amitzbøll-Bille og Claus Hjort Frederiksen om, hvorfor de ikke har oplyst om eventuelle økonomiske interesser, når de nu gjorde det, da de var en del af regeringen. Men de er ikke vendt tilbage på avisen Danmarks henvendelser.

Ingen reaktion

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, har ikke tænkt sig at gøre noget for at få flere til at registrere sig.

- Der er nogen, der af principielle årsager ikke gør det eller ønsker at gøre det. Vi kan ikke tvinge nogen til det, men det fremgår så af Folketingets hjemmeside, hvem der har gjort det, og hvem der ikke gør det.

- Folketingsmedlemmernes oplysninger bliver ikke kontrolleret, og der er ingen sanktioner. Er det så ikke ligegyldigt med registret?

- Nej, hvis folketingsmedlemmer oplyser noget, så kan folk regne med, at det er korrekt. Og ellers kommer avisen Danmark jo efter dem, siger Henrik Dam Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Hedensted

On the Corner kan ikke få corona-lån: Vi ved ikke, hvornår hjælpepakkerne kommer

Horsens

Peter Sørensen om genåbning efter påske: Alle forældre ved besked på tirsdag klokken 12

Annonce