Annonce
Danmark

Topnazists sommerhus er sat til salg for en formue

Huset ligger perfekt placeret i et af Tysklands mest eksklusive og dyre ferieområder. Men for 12 millioner følger fortiden også med. Foto: Lars Neugebauer.
For 12 millioner euro kan man købe det pragthus, som topnazisten Hermann Göring i 1935 lod bygge til sig selv og familien på Sild. Efter krigen fik Görings enke lov at beholde stedet.

I 1930'erne var nazirigets nummer to, luftmarskal Hermann Göring, en hyppig gæst på Sild sammen med hustruen, Emmy. I 1935 startede så byggeriet af parrets storladne sommerhus, hvor familien Göring kunne flytte ind to år senere.

Nu er huset til salg for 12 millioner euro.

- En passende pris for den store grund, mener kölneren Philipp Birkenstock, der har arvet huset sammen med sine to søskende.

Ejendomspriserne på Sild er blandt de højeste i Tyskland. Hertil kommer, at huset i sig selv er et pragtbyggeri, der ligger lige ved stranden i Wenningstedt-Brarup på øens nordende.

Annonce
Vores bedstemor og mor elskede det højt, og der er mange følelser indblandet.

Philipp Birkenstock, arving.

Uvelkomne gæster

Hermann Göring begik selvmord i 1946 umiddelbart inden, han skulle have været hængt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Ægtemandens ugerninger til trods fik Emmy Göring lov til at beholde huset efter anden verdenskrigs afslutning. Emmy Göring døde først i 1973, men i 1958 solgte den tidligere topnazists enke boligen til Philipp Birkenstocks bedsteforældre. Ifølge det lokale opslagsværk Sylter Lexikon var prisen dengang 60.000 mark.

Siden har familien og dens efterkommere nydt talløse ferier i det smukke hus med den bemærkelsesværdige historie. Den tiltrak desværre også nysgerrige, der var fascinerede af den tidligere ejer. Den slags gæster var alt andet end velkomne hos Johanna og dr. Reinhard Birkenstock, der ejede bygningen frem til deres død. Ægteparret var begge jurister fra 1968-generationen med bånd til Socialdemokratiet.

For halvandet år siden gik ægteparret bort med få måneders mellemrum, og arven inklusive huset på Sild gik i arv til Philipp Birkenstock og hans søskende. Men inden havde ægteparret truffet deres forholdsregler. De havde formanet arvingerne om under ingen omstændigheder at lade sommerhuset komme i hænderne på personer med tvivlsomme, politiske hensigter.

Bygningen er på 140 kvadratmeter og fredet. Selve grunden er næsten 8.000 kvadratmeter og ligeledes fredet.

Elskede stedet

De nuværende ejere lægger ikke skjul på, at det falder dem svært at skille sig af med denne perle.

- Vores bedstemor og mor elskede det højt, og der er mange følelser indblandet, forklarer Philipp Birkenstock.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce