Annonce
Danmark

Too Good To Go: Restaurant Flammen hopper med i madspilds-app

Konceptet bliver tilgængeligt i samtlige 15 Flammen-restauranter landet over. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen/Jysk Fynske Medier
Fra i dag kan man via madspilds-appen Too Good To Go bestille lykkebokse med overskudsmad i samtlige 15 Flammen-restauranter i Danmark.
Annonce

En boks fyldt med forskellige kødvarianter, salat og tilbehør til 39 kroner eller en vegertarboks med blandet salat og tilbehør til 29 kroner. Det lyder ikke som de normale tal, man ser på regningen, når man handler med Restaurant Flammen, der har specialiseret sig i buffeter med blandt andet eksotisk kød på menuen.

Ikke desto mindre bliver det penge i den størrelsesorden, du kan komme af med, næste gang du får mad fra restauranten, hvis altså du bestiller en lykkeboks gennem madspilds-app'en Too Good To Go. Fra og med i dag bliver det nemlig en mulighed i alle restaurantkædens lokaliteter.

Konceptet er, at man i løbet af dagen reserverer en eller flere af de såkaldte lykkebokse i app'en, og derefter kan man hente den i et vist tidsrum, inden restauranten lukker ned for aftenen. Det er indtil videre testet af i to af kædens restauranter, og det har altså været så stor en succes, at det indføres i samtlige restauranter landet over.

Too Good To Go

  • Alle Flammens restauranter vil tilbyde to forskellige typer lykkebokse: En lykkeboks med forskellige kødvarianter, salat og tilbehør og en vegertarboks med blandet salat og tilbehør.
  • Lykkebokse fra Flammen vil være tilgængelige i følgende byer fra 3. februar: Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Glostrup, Herning, Horsens, Kolding, København (H. C. Andersens Blvd.), København (Nyropsgade) Næstved, Odense, Randers, Roskilde, Vejle og Viborg.
  • App'en kan downloades både fra App Store og fra Google Play.
Annonce

Et naturligt næste skridt

Det er ikke først nu, at bekæmpelse af madspild er kommet på agendaen hos Restaurant Flammen. Brød er blevet til croutoner, grøntsager til pesto, og endeskiver fra kød er blevet til simreretter og ragout.

Alligevel går der altså mad til spilde, når restauranten lukker ned for buffeten om aftenen. Og det er det, restauranten nu vil undgå. Fra 3. februar vil den mad, der ikke kan genanvendes, blive pakket i såkaldte lykkebokse og solgt til nedsat pris.

- Vores medarbejdere yder allerede en kæmpe indsats mod madspild og bliver trænet i minimering af spild af vores kvalitetsafdeling. Men der er stadig noget at komme efter, og derfor var Too Good To Go et naturligt næste skridt. Med salg af lykkebokse minimerer vi ikke bare madspildet, vi gør også vores gæster glade, fordi de får mulighed for at købe et varieret måltid mad til et beskedent beløb, siger Piet Klein, der er administrerende direktør for Flammen, i en pressemeddelelse.

Restauranten har allerede fået meget positiv respons på konceptet fra både kunder og medarbejdere, og der har langt de fleste dage været udsolgt af lykkeboksene.

Annonce

Glad og stolt

Landechef for Too Good To Go i Danmark, Heidi Boye, byder med stor glæde Flammen velkommen.

- Vi har kæmpe respekt for den indsats, Restaurant Flammen allerede yder for at bekæmpe madspild. Og vi er super glade for, at vi nu kan være med til at glæde en masse mennesker med den overskudsmad, der ikke kan genanvendes. Det kan virkelig mærkes, når 15 restauranter danner fælles front mod madspild, og derfor er vi naturligvis meget glade for og stolte af samarbejdet med Restaurant Flammen, siger Heidi Boye.

Piet Klein, administrerende direktør for Flammen og Heidi Boye, landechef for Too Good To Go, har kun rosende ord tilovers for samarbejdet. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Kvalitet i stedet for tom reklame

Horsens

Carsten blev fejret på sin 50-års-fødselsdag: Det skulle Mette bare ikke blande sig i

Annonce