Annonce
Horsens

Tomme trusler fra De Radikale

Tommy Poulsen
Annonce

Det er svært at tage De Radikales trusler alvorligt om at vælte regeringen på finansloven, hvis Mette Frederiksen ikke retter sig efter en række radikale krav, ikke mindst omkring klimapolitikken.

Den nye, radikale leder Sofie Carsten Nielsen må da have fulgt med i meningsmålingerne, der spår, at de radikale taber syv mandater, hvis der bliver valg nu.

Det var vel at mærke en meningsmåling, der blev foretaget, før de radikale fældede Morten Østergaard for hans håndspålæggelse, og hvad han ellers måtte have gjort.

Et valg her og nu ville banke de radikale ned til en størrelse, hvor partiets betydning ville blive den mindste i mange år.

Det Radikale Venstre er lige nu et parti med store problemer.

Partiets topmand gennem de seneste år Morten Østergaard er sendt ud i kulden på samme måde som Lars Løkke Rasmussen i Venstre, og ingen aner, hvilken fremtid der venter ham.

Det er svært at se en rolle til Morten Østergaard, der tidligere har været en populær talsmand for sit parti.

Sofie Carsten Nielsen var trofast mod Morten Østergaard, da de kørte parløb i partitoppen, og hun har også været loyal efter formandsvalget ved at holde fast i deres linje.


Hun er meget kritisk over for sin statsminister og kommer med trusler, men husk på, at Jakob Ellemann-Jensen har meddelt de radikale, at de ikke får nogen plads i blå blok.


Hun er meget kritisk over for sin statsminister og kommer med trusler, men husk på, at Jakob Ellemann-Jensen har meddelt de radikale, at de ikke får nogen plads i blå blok. Fremtiden er på den røde side.

Det er al ære værd, at Sofie Carsten Nielsen forsøger at holde Mette Frederiksen fast på linjen omkring klimaet, men nu må hun som ny formand træde i karakter og vise, at hun er lavet af det stof, der altid har præget De Radikale, og ikke af naivitet.

De radikale har spillet centrale roller i dansk politik, ikke mindst under Hilmar Baunsgaard og Margrethe Vestager, men der er ikke meget storhed tilbage i øjeblikket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Ingen hjælp til Jørgensens Hotel: Uhensigtsmæssigt og uforståeligt, siger ejere

Annonce