Annonce
Horsens

Tom fik en blodprop i hjernen to dage efter vaccination - nu venter han på redegørelse om Astrazenecas vaccine

Pludselig kunne Tom Jonassen ikke læse en sms på telefonen og vidste, at der var noget galt. Privatfoto
Tom Jonassen ved ikke, om han vil have den anden dosis af Astrazenecas vaccine mod covid-19. Lige nu venter han spændt på Sundhedsstyrelsens udmelding, efter den satte brugen af vaccinen på pause.

Horsens: Da optiker Tom Jonassen kørte på arbejde onsdag 10. marts om morgenen, havde han det fint. Men kort efter han var mødt på jobbet hos Friis Optik i Hospitalsgade og skulle læse en sms, var hans syn pludselig sløret. Han kunne ikke læse beskeden.

- Der er noget galt, sagde han til kollegerne. Øjnene flakkede fra venstre til højre, han så dobbelt og kunne ikke holde fokus. Forandringen skete på under et minut.

Kollegerne hjalp ham til at ringe til lægen, som hårdt presset sagde ja til at kigge på ham, og en kollega hjalp ham derhen, for synsforstyrrelserne kostede også balancen. Herfra blev han henvist til øjenlægen, som sendte ham til universitetshospitalet i Skejby. Da han nåede derop, var klokken ved at være 14.

Annonce

Er sjældent syg

Her viste undersøgelser, at Tom Jonassen havde fået en blodprop i hjernen.

- Jeg spurgte tre gange, om det kunne skyldes vaccinationen fra Astrazeneca, som jeg havde fået to dage tidligere, men det mente lægerne ikke. De havde jo fået samme vaccine og havde det godt.


Får jeg ikke anden dosis af vaccinen fra Astrazeneca, skal jeg jo have en anden vaccine, men jeg skal lige havde talt med nogle læger om sprøjte nummer to.

Tom Jonassen


Dagen efter, meldte Sundhedsstyrelsen ud, at brugen af Astrazenecas vaccine mod covid-19 blev sat på pause i første omgang i 14 dage. Årsagen var indberetninger om alvorlige tilfælde med blodpropper hos danskere, der var vaccineret med vaccinen fra Astrazeneca - heriblandt et dødsfald. Nu skulle det undersøges, om der var en sammenhæng. De 14 dage udløber torsdag 25. marts.

- Det er først, efter vaccinationen fra Astrazeneca blev sat på pause, at mit tilfælde er blevet meldt ind som en mulig bivirkning af vaccinen, fortæller Tom Jonassen, der er 48 år og ellers ikke lider af nogen sygdomme. Faktisk husker han kun et par sygedage de seneste 30 år.

Annonce

Selvhjælp, træning eller specialbriller

Nu får han blodfortyndende og blodtrykssænkende medicin og er sygemeldt i en måned. Der er kommet rimelig godt styr på øjnene igen, men synet er stadig ikke normalt.

- Jeg har ikke dobbeltsyn, når jeg kigger til højre, men kan stadig have det, når jeg kigger til venstre. Balancen er ved at være tilbage igen.

Som optiker har han en stor viden om det, der er sket.

- Enten klarer hjernen det selv, ellers kan man træne synet. Fortsætter problemet med dobbeltsyn, kan man få specialbriller, der kompenserer, lyder det fra fagmanden, som skal til nye undersøgelse på sygehuset i april.

Annonce

Ingen kvaler med første stik

Inden han blev vaccineret, havde han ingen kvaler med at blive vaccineret.

- Som optiker er man frontpersonale, så det skulle bare klares, fortæller Tom Jonassen, der kørte til Aarhus for at få vaccinen. Det var der, han kunne få en tid, da han stod for tur.

Nu venter han venter spændt på udmeldingen om brugen af Astrazenecas vaccine.

- Jeg håber, sammenhængen mellem vacciner og blodpropper bliver undersøgt ordentligt. At det er en uvildig undersøgelse, der foregår. EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur, red.) har sagt, at antallet af blodpropper ligger inden for det forventelige. Jeg fik feber om aftenen efter vaccinationen, og måtte sygemelde mig dagen efter. Det var forventeligt. Men blodpropper, det er noget andet.

Annonce

Har ikke truffet en beslutning

Han har spekuleret på, om det kan være en særlig portion af vaccinen, som har udløst blodpropper hos nogle.

- Der er også skrevet om, at man kan undgå blodpropper, hvis man giver vaccinen på en måde, så man sikrer, at den ikke kommer ind i blodbanerne. Men jeg så ikke, hvordan min vaccine blev givet, fortæller Tom Jonassen.

Han har ikke besluttet, om han vil have den anden dosis af Astrazenecas vaccine.

- Nu må vi se, hvad de melder ud. Måske kan man gøre noget, der forebygger blodpropper af vaccinen. Får jeg ikke anden dosis fra Astrazeneca, skal jeg jo have en anden vaccine, men jeg skal lige have talt med nogle læger om sprøjte nummer to.

Astrazeneca

Opdateret torsdag kl. 12.50: Astrazeneca sættes på pause i yderligere tre uger, oplyser myndighederne, der har brug for ekstra tid til at granske blodpropperne og en eventuel sammenhæng med vaccinen.

11. marts meddelte Sundhedsstyrelsen, at den ud fra et forsigtighedsprincip satte vaccinationerne mod covid-19 fra Astrazeneca på pause i to uger. Det skete efter flere indberetninger om blodpropper efter vaccinationer, som i et tilfælde kostede en kvinde livet.

Sundhedsstyrelsen afventer en nærmere undersøgelse af en eventuel sammenhæng mellem covid-19-vaccinen fra Astrazeneca og de alvorlige tilfælde af blodpropper.

Vaccinen blev taget i brug 29. januar 2021 og skal gives to gange med 4 til 12 ugers mellemrum.

Pr. 10. marts har 142.102 borgere i Danmark modtaget første dosis - ingen har modtaget anden dosis.

Opdateret torsdag kl. 12.50: Astrazeneca sættes på pause i yderligere tre uger, oplyser myndighederne, der yderligere vil granske blodpropperne og en eventuel sammenhæng med vaccinen.

Annonce
Horsens For abonnenter

132-årig bygning på Søndergade får nyt liv efter brand: 10 nye lejemål klar til december

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Se videoen: Kom med på rundtur over den gamle losseplads - Horsens har fået ny bypark

Navne For abonnenter

S-nestor og eks-viceborgmester i Horsens er død

Navne

Borgmester: Erling Jensen har sat et kæmpe stort aftryk på vores by, og han fortjener stor kredit for sin fremsynethed

Hedensted For abonnenter

Pårørende om kommende demensplejehjem: For flere kan det blive et problem med afstanden til Hedensted

Horsens

Mønstereksempel på den gode idé: FC Horsens' prestigeprojekt henter over to millioner ind

Hedensted For abonnenter

Tidligere souschef brugte 51.000 kroner af sfo-forældres madpenge på at dække over sin spilafhængighed

Horsens

Afføring over det hele og tisseri i Vitus Berings Park: Ulækre toiletter får folk til at finde alternative løsninger

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Erhverv

Vinbutik lukker: Indehaver vil have mere tid til familien

Erhverv For abonnenter

Ny forsinkelse i betændt ådal-sag: - Den her sag er dybt uheldig, siger borgmester

Debat

S-spidser takker nej til S-udspil: Nye provinsstudiepladser skal ikke betales af ingeniørstudier i Horsens

Annonce