Annonce
Danmark

Togkatastrofen på Storebælt: 20-årig filmede døde passagerer

I alt otte mennesker blev dræbt, da en lastbiltrailer fra et godstog 2. januar ramte et passagertog på Storebæltsbroen. En 20-årig mand er blevet tiltalt for at have delt billeder af dræbte og legmesdele fra afdøde. Foto: Havarikommissionen.
Ung mand tiltalt for at have taget billeder og video, der blandt andet viste legemsdele fra fem afdøde personer, og delt dem med andre, efter togulykken den 2. januar på lavbroen på Storebælt.

Opdatering: Artiklen er opdateret med kommentarer fra den 20-åriges forsvarer tirsdag aften.

En 20-årig mand, som den 2. januar 2019 var med på det forulykkede tog på Storebæltsbroen, optog billeder og video, der blandt andet viste legemsdele fra personer dræbt ved ulykken, og delte materialet med andre.

Det fremgår af et anklageskrift fra Fyns Politi, avisen har fået aktindsigt i, hvor den 20-årige mand fra Høje Taastrup, tidligere Odense, er tiltalt for overtrædelse af paragraf 264 d i straffeloven. Den handler om at have videregivet billeder af private forhold, og i dette tilfælde afdøde personer om bord på det forulykkede tog.

Ulykken fandt sted tidligt om morgenen på årets første arbejdsdag den 2. januar, hvor lyntoget på vej fra Odense til København på lavbroen over Storebælt blev ramt af en ikke tilstrækkelig fastspændt trailer på et godstog.

Af anklageskriftet fremgår det, at den unge mand, som selv var med i toget, umiddelbart efter ulykken optog billeder og video, der blandt andet viste legemsdele eller andet biologisk materiale fra fem afdøde personer.

Billederne og videoen videresendte han til flere forskellige medier, og i anklageskriftet nævnes DR P4, TV2 Øst og Politiken, samt til to navngivne personer, angiveligt bekendte til den 20-årige mand.

Sagen er sat til at køre den 1. maj ved Retten i Svendborg, hvor anklagemyndigheden ved forventeligt lukkede døre vil dokumentere både billeder og video. Når det ventes at ske for lukkede døre er det af hensyn til de afdødes pårørende, men det er dog først på selve retsdagen, at retten tager stilling til anmodningen.

De pågældende medier, som modtog billederne og videoen af de afdøde passagerer, har siden selv fjernet det fra deres hjemmesider og er ikke tiltalt i sagen.

Umiddelbart efter ulykken gav den 20-årige mand interview til Politiken, hvor han forklarede, hvordan han havde været med til at hjælpe og redde tilskadekomne, som sad i vognen foran ham, da ulykken skete. Efter anklagemyndighedens påstand nøjedes han ikke med at hjælpe de tilskadekomne, men også tage billeder og video af de afdøde.

Ifølge den 20-åriges forsvarer, advokat Berit Ernst, nægter hendes klient sig skyldig.

- Sagen er mere nuanceret end anklageskriftet lægger op til. Alvoren i det lyder mere omgangsrigt end det er, og min klient glæder sig til at afgive forklaring i retten, siger Berit Ernst til avisen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce