Annonce
Danmark

Togkatastrofen på Storebælt: 20-årig filmede døde passagerer

I alt otte mennesker blev dræbt, da en lastbiltrailer fra et godstog 2. januar ramte et passagertog på Storebæltsbroen. En 20-årig mand er blevet tiltalt for at have delt billeder af dræbte og legmesdele fra afdøde. Foto: Havarikommissionen.
Ung mand tiltalt for at have taget billeder og video, der blandt andet viste legemsdele fra fem afdøde personer, og delt dem med andre, efter togulykken den 2. januar på lavbroen på Storebælt.

Opdatering: Artiklen er opdateret med kommentarer fra den 20-åriges forsvarer tirsdag aften.

En 20-årig mand, som den 2. januar 2019 var med på det forulykkede tog på Storebæltsbroen, optog billeder og video, der blandt andet viste legemsdele fra personer dræbt ved ulykken, og delte materialet med andre.

Det fremgår af et anklageskrift fra Fyns Politi, avisen har fået aktindsigt i, hvor den 20-årige mand fra Høje Taastrup, tidligere Odense, er tiltalt for overtrædelse af paragraf 264 d i straffeloven. Den handler om at have videregivet billeder af private forhold, og i dette tilfælde afdøde personer om bord på det forulykkede tog.

Ulykken fandt sted tidligt om morgenen på årets første arbejdsdag den 2. januar, hvor lyntoget på vej fra Odense til København på lavbroen over Storebælt blev ramt af en ikke tilstrækkelig fastspændt trailer på et godstog.

Af anklageskriftet fremgår det, at den unge mand, som selv var med i toget, umiddelbart efter ulykken optog billeder og video, der blandt andet viste legemsdele eller andet biologisk materiale fra fem afdøde personer.

Billederne og videoen videresendte han til flere forskellige medier, og i anklageskriftet nævnes DR P4, TV2 Øst og Politiken, samt til to navngivne personer, angiveligt bekendte til den 20-årige mand.

Sagen er sat til at køre den 1. maj ved Retten i Svendborg, hvor anklagemyndigheden ved forventeligt lukkede døre vil dokumentere både billeder og video. Når det ventes at ske for lukkede døre er det af hensyn til de afdødes pårørende, men det er dog først på selve retsdagen, at retten tager stilling til anmodningen.

De pågældende medier, som modtog billederne og videoen af de afdøde passagerer, har siden selv fjernet det fra deres hjemmesider og er ikke tiltalt i sagen.

Umiddelbart efter ulykken gav den 20-årige mand interview til Politiken, hvor han forklarede, hvordan han havde været med til at hjælpe og redde tilskadekomne, som sad i vognen foran ham, da ulykken skete. Efter anklagemyndighedens påstand nøjedes han ikke med at hjælpe de tilskadekomne, men også tage billeder og video af de afdøde.

Ifølge den 20-åriges forsvarer, advokat Berit Ernst, nægter hendes klient sig skyldig.

- Sagen er mere nuanceret end anklageskriftet lægger op til. Alvoren i det lyder mere omgangsrigt end det er, og min klient glæder sig til at afgive forklaring i retten, siger Berit Ernst til avisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

AC-talenter løb med roserne

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Erhverv For abonnenter

Lille familie-firma er Danmarks største distributør af gasflasker: Guldagerbrødrene har det bedst i arbejdstøjet

Annonce