Annonce
Hedensted

To vindere - en stod op, en lå ned

Efter 96 timer på hver sin pæl fik de to overlevende pælesiddere endelig lov til at hoppe i vandet. Foto: Martin Ravn

Det var to trætte, men stolte unge mænd, der blev sejlet i land efter 96 timers pælesidning. Guitarspil og Harry Potter hjalp dem til sejr.

Annonce

Juelsminde: Den ene var klar til at tage en tur mere, den anden kunne aldrig drømme om at gøre det igen.

Reaktionerne var vidt forskellige hos de to unge mænd, der overlevede 96 timers pælesidning i Juelsminde Havnebassin.

Søndag kl. 17 sprang de i vandet foran en kaj fuld af tilskuere, og så havde de en time til at sunde sig, inden de hver fik overrakt en pengepræmie på 15.500 kr.

Pausen havde især 19-årige Andreas Kisum Nielsen brug for. Han måtte humpe hen over kajen med en stærkt hævet fod og lagde ikke skjul på, at de mange timer på pælen havde været en hård omgang.

- Jeg havde mange kriser undervejs, hvor jeg overvejede at give op. Jeg er vildt stolt over, at jeg klarede det, men jeg gør det aldrig igen. Det var en "once in a lifetime"-begivenhed, sagde Andreas Kisum Nielsen fra Pøt, der blandt andet havde Harry Potter-bøger med på pælen til at hjælpe sig igennem de svære timer.

En havnekaj fuld af tilskuere så med, da pælesidder-konkurrencen sluttede søndag kl. 17. Foto: Martin Ravn
Annonce

Vidste jeg ville klare det

Anderledes så 21-årige Asbjørn Jensen på sagen. Selvom han også var træt efter den udmarvende bedrift, så ville han ikke afvise at stille op igen.

- Det kunne jeg godt finde på. Det var hårdt, men også en fantastisk oplevelse. Jeg var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at jeg ville klare det, sagde Asbjørn Jensen, der som tidligere soldat var i god form til dysten.

Hans største udfordring var at få timerne til at gå, men han havde to guitarer med på pælen, som han spillede en del på.

Asbjørn Jensen håber på at blive optaget på Musikkonservatoriet i Aarhus ved prøven til januar, så øvetimerne i havnebassinet kan vise sig at blive belønnet på mere end en måde.

De sidste to pælesiddere hyldes ved Festivalen.Foto: Martin Ravn
Annonce

Klar igen til næste år

Ved præmieceremonien på Juelsminde Havn mødte de to andre pælesiddere, 32-årige Casper Rasmussen fra Nim og 37-årige Leo Bach fra Silkeborg, også op.

De måtte give op efter hhv. 30 og 78 timer på pælene.

Casper Rasmussen bad selv om at blive sejlet i land torsdag aften, da han var drivvåd og ikke havde fået noget søvn - og heller ikke havde udsigt til at kunne få det.

Leo Bach drattede i vandet lørdag kl. 23.15, da den frygtede søvn havde overmandet ham.

Begge håbede på at få chancen igen en anden gang.

- Jeg er så ærgerlig over, at jeg faldt i søvn, og jeg er meget opsat på at prøve det igen. Hvis arrangørerne vil have mig med, så melder jeg mig allerede næste år, sagde Leo Bach.

Selvom det ikke lykkedes ham at blive siddende på pælen i alle fire døgn, så gik han derfra med en præmie på 7.700 kr. Casper Rasmussen fik ingen penge med sig, da han var på pælen i mindre end 48 timer.

Godt gået. Pælesidderne blev mødt med velfortjente klapsalver og krammere, da de var nået i mål. Foto: Martin Ravn
Annonce

Godt besøgt trods regnvejr

Præmieoverrækkelsen ved pælesidningskonkurrencen var samtidig afslutningen på fire dages havnefest, og arrangør Pernille Juul var på trods af en hel del regn undervejs godt tilfreds.

- Der har været rigtig mange mennesker hele tiden, og erhvervslivet har også bakket godt op. Så det har været et rigtig godt år, konstaterede hun.

Overskuddet fra Festihvalen går til Klakring IF.

19-årige Andreas Kisum Nielsen måtte humpe hen over havnen med en hævet fod efter den hårde konkurrence. Men han var stolt og glad over at have klaret det. Foto: Martin Ravn
Sådan! Trods flere kriser undervejs holdt 19-årige Andreas Kisum Nielsen ud. Foto: Martin Ravn
Der tælles ned fra 10, inden pælesidderne får lov til at hoppe i vandet efter udståede strabadser. Foto: Martin Ravn
De sidste pinefulde minutter på pælen. Foto: Martin Ravn
Afslutningen på pælesidderkonkurrencen trækker altid mange mennesker på havnen. Foto: Martin Ravn
De sidste to pælesiddere hyldes ved Festivalen. Foto: Martin Ravn
De sidste to pælesiddere hyldes ved Festivalen.Foto: Martin Ravn
De sidste to pælesiddere hyldes ved Festivalen.Foto: Martin Ravn
De sidste to pælesiddere hyldes ved Festivalen.Foto: Martin Ravn
De sidste to pælesiddere hyldes ved Festivalen.Foto: Martin Ravn
De sidste to pælesiddere hyldes ved Festivalen.Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brand på Søndergade blev seværdighed: Der har været tilskuere nok, men de kom ikke for tæt på

Horsens

Borgmester: Smittetallet stiger i Horsens - husk nu corona-retningslinjerne

Annonce