Annonce
Hedensted

To tyve overrasket på fersk gerning: Nu efterlyses ung mand med orange skæg

Genrefoto: Michael Bager
Annonce

Løsning: To indbrudstyve blev fredag eftermiddag overrasket midt i ugerningen, da husets beboer kom hjem.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi. Ifølge døgnrapporten var de to indbrudstyve omkring klokken 16 brudt ind i en villa på Merkurvej i Løsning, hvor de kom ind ved at knuse ruden i terrassedøren med en muggert.

Da beboeren kom hjem og råbte af tyvene, stak de af. Formentlig uden tyvekoster, men de væltede et fladskærms-tv i farten, oplyser vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.

Den ene indbrudstyv beskrives som en 17-18-årig mand af dansk udseende, cirka 180 cm høj, almindelig af kropsbygning, med orange skæg, iført sort Peak Performance jakke og mørk hue. Signalementet af den anden indbrudstyv er mere sparsomt. Han beskrives alene som en mand
iført sort tøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Frederik Rønnow skadet

Annonce