Annonce
Hedensted

19-årig mand bjærget ud af bil efter alvorligt uheld

Ulykken blev anmeldt klokken 21.21. Foto: Flemming Larsen

Det fremgik tidligere af artiklen, at de første meldinger gik på, at der var to fastklemte i bilen. Det har senere vist sig, at der kun var en enkelt person i bilen.

Vejle: En 19-årig mand fra Hedensted-området var mandag aften involveret i et alvorligt solouheld, da han af ukendte årsager mistede herredømmet over sin bil og forulykkede på Koldingvej syd for Vejle.

Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til Vejle Amts Folkeblad.

Den første melding fra ulykkesstedet var, at der var to fastklemte i bilen, der var endt på taget i noget vand ved siden af vejen.

- Det lover lidt kritisk, for bilen ligger delvist under vand, siger vagtchefen.

Det viste sig dog, at der kun var den 19-årige fører i bilen. Han er nu kørt til skadestuen for at blive tjekket for eventuelle skader.

Mandag aften kunne vagtchefen kun sige, at den 19-årige havde været ved bevidsthed, da han blev kørt fra uheldsstedet. Tidligt tirsdag morgen oplyste politiet, at manden er alvorligt tilskadekommen, men at han er uden for livsfare.

Annonce

Hundepatrulje sprang i vandet

Vejen var i forbindelse med uheldet totalt spærret i begge retninger. Folkebladets journalist kunne berette, at der var en håndfuld patruljevogne, to akutlægebiler og ambulancer til stede, mens TrekantBrand rykkede ud med to biler og frigørelsesværktøj.

Vagtchefen fortæller, at første mand på stedet var en hundepatrulje.

- En af vores hundepatruljer var hurtigt fremme og sprang i vandet. Sammen med tilstrømmende redningspersonale lykkedes det at få ham (den 19-årige, red.) bjærget ud af bilen, siger Jørn Bystrup.

Vagtchefen oplyser, at bilisten er kommet kørende fra Kolding-siden, hvor han af ukendte årsager mistede herredømmet over bilen. Stedet vil nu blive undersøgt af en bilinspektør.

Ulykken skete få meter efter krydset ved Koldingvej og Gl. Kolding Landevej, og det blev anmeldt klokken 21.21.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Schæferhunden Buller advarede om nattebrand: Få minutter senere stod Christina på gaden med tre-årige Felix i favnen

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Stigende smittetryk bekymrer: Nu bliver Bytorv Horsens coronatest-sted

AC Horsens

Se videoanalyse og kampens højdepunkter: AC Horsens faldt til jorden i bundopgøret

Annonce