Annonce
Horsens

Tre nye tilfælde af smitte på skoler: Først negativ, så positiv

Der skal gang i test-kittene igen for et hold elever på Østerhåbskolen og deres nære kontakter. Her ses, hvordan det foregår ved testteltet ved Forum Horsens. Arkivfoto: Mads Dalegaard
I løbet af weekenden blev endnu tre skoleelever testet positiv for smitte med covid-19.
Annonce

Horsens: Søndag er der tikket melding ind til rådhuset om endnu to skoleelever, der er testet positiv for smitte med covid-19. Det oplyser Tanja Nyborg, direktør for Uddannelse og Arbejdsmarked i Horsens Kommune.

Det ene tilfælde gælder en elev på Østerhåbskolen på 3. årgang, afdeling Torsted. Klassens forældrene blev informeret søndag. Konsekvensen er, at alle i klassen og personale, som skønnes at være nære kontakter til eleven, skal blive hjemme for at blive testet for smitte. Eleven går ikke i skolefritidsordning, så SFO'en er ikke berørt af det nye smittetilfælde.

Annonce

Først negativ, så positiv

Det andet nye tilfælde gælder en elev på Stensballeskolen, som har været til samme fest, som det andet smittetilfælde på skolen deltog i. Det tilfælde blev konstateret torsdag, og efterfølgende blev elevens klasse og nære kontakter bedt om at blive hjemme og få en test for smitte.

Den pågældende elev blev derefter testet negativ, men er efterfølgende testet positiv. Eleven har ikke været i skole mellem de to test, så ifølge myndighedernes vejledning skal der ikke ske yderligere på skolen i forhold til det smittetilfælde.

Det oplyser direktør Tanja Nyborg.

Når man bliver sendt hjem fra skole, fordi der er konstateret smitte i klassen og blandt nære kontakter, skal man sørge for at blive testet for smitte.

Man skal testes to gange, den anden test skal foretages to dage efter første test. Er første test negativ, må man gerne komme i skole igen. Det har tidligere været oplyst, at der skal gå 14 dage mellem de to test, det er forkert. Der skal kun gå to dage.

Annonce

Også nyt tilfælde på Sct. Ibs

På Sct. Ibs Skole er der også meldt endnu et smittetilfælde ud til forældrene. Det gælder en elev i 5. klasse, som har været med til samme konfirmation, som en smittet elev fra en 2. klasse, også deltog i.

Eleven fra 5. klasse blev først testet negativ, herefter positiv. De berørte elever og medarbejdere kan først komme i skole tirsdag - alle skal være testet negativ.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce