Annonce
forside

To mænd brød ind i båd - så kom ejeren

Snaptun: To udenlandske mand er blevet anholdt, efter de i nat brød ind i en sejlbåd ved Snaptun Lystbådehavn. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Bådens ejer vågnede kl. 01.25, da alarmen fra hans sejlbåd gik, og han kørte ned til havnen, hvor de to mænd stadig var på båden. Han tilkaldte hjælp fra en kammerat, og det lykkedes de to at foretage en civil anholdelse.

Politiet kom til stedet kl. 02.30 og tog de to indbrudstyve i varetægt. Mændene havde ikke nogen papirer på sig, men de har fortalt politiet, at de er hhv. 28 og 22 år gamle. De bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Trafikproblemer i Egebjerg: Der skal jo nødig ske ulykker, inden det bliver bragt i orden

Læserbrev: Sikkerhed på vore skoleveje for skolebørn og andre trafikanter i den her mørke og regnfulde tid er ret så påkrævet, men samtidig helt klart også mangelfuld i den nordlige del af Horsens Kommune. Har Trafik og vej, eller hvad de nu kalder sig, helt tabt "sutten" eller mistet orienteringen og bevæger sig kun rundt på Søndergade for at flytte pølsemand Tung, navnet udtales Dong, ud af frelserkirkens torv eller helt ud af Horsens by? Hvor mange personer mon der er ansat i Trafik og vej? Ja, nok lige så mange som der er manglende lys i gadelygterne fra Fussingsvej og Egebjergvej til skolen i Egebjerg - på den anden side af 25 stk. Samt et vejarbejde med omlægning af fortov og anlæg af to nye helleanlæg på skolevejen Egebjergvej, Gl. Kirkevej og forsamlingshuset, med mangelfuld afspærring og advarselslamper - simpelthen for dårligt, et vejarbejde, der har stået på i fire måneder nu. Fodgængerfelterne på Egebjergvej ved Kastanjealle, Rådvedvej og ved Grusdalsvej er meget dårligt oplyst. Fodgængerfelterne krydses af skolebørn hver eneste dag. Der må vel være en eller anden person, som sidder med ansvaret for det her omtalte område, der kan bringe orden i de her af mig nævnte trafikproblemer. Der skal jo nødig ske ulykker, inden det bliver bragt i orden.

Annonce