Annonce
Horsens

To mænd anholdt for spirituskørsel

De to mænd fra henholdsvis Horsens og Juelsminde-egnen blev begge sigtet for spritkørsel. Arkivfoto: Michael Bager

Horsens: To mænd måtte en tur med på politistation, da de lørdag aften og natten til søndag blev standset bag bilrattet med for meget alkohol i blodet.

Første anholdelse skete på Borgergade lørdag klokken 23.50, hvor en 48-årig mand fra Horsens først fik lov til at puste i alkometeret og efterfølgende fik udtaget blodprøve. Resultatet var en sigtelse for spirituskørsel.

Samme skæbne ramte godt fem timer senere en 19-årig mand fra Juelsminde-egnen, da han søndag klokken 05.10 blev standset af politiet i Fjordparken. Også han slap fra mødet med politiet med en sigtelse for spirituskørsel.

Det beretter Klaus Hansen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

112

To anholdt ved McDonald's og Jem & Fix: Politiet havde fået tip om udlejningsbil

Danmark

Liveblog: Tre gange flere end normalt meldte sig ledig fredag

Annonce