Annonce
Hedensted

To lokale kloakvirksomheder opkøbt af Odense-firma

Adm. direktør hos FKSSlamson Michael Nielsen (tv.) og indehaver af Gudenåens Kloakservice Poul Jensen (th.) glæder sig til samarbejdet efter fusionen. Privatfoto
FKSSlamson køber Bøgballe Kloakservice og Gudenåens Kloakservice. Begge firmaer fortsætter som afdelinger af FKSSlamson.

Tørring/Løsning: En af Danmarks ældste og største virksomheder inden for kloakservice, FKSSlamson A/S, køber endnu en gang op i det øst- og midtjyske. Bøgballe Kloakservice med hovedsæde i Løsning samt Gudenåens Kloakservice fra Tørring bliver nu en del af FKSSlamson. Alle aktiviteter lægges sammen med Bøgballe TV-inspektion i Hedensted som FKSSlamson overtog for seks måneder siden.

Købene sker som led i vækstambitionerne i det øst- og midtjyske.

Ifølge adm. direktør hos FKSSlamson Michael Nielsen, så er der en specialisering i gang i branchen. Ved at blive en del af FKSSlamson kan Gudenåens Kloakservice og Bøgballe Kloakservice trække på mandskab, maskiner og kompetencer, så kan de udvikle sig hurtigere og bedre, end hvis de var alene.

- De bliver jo nu 360 graders leverandører. Samtidig bliver de en del af en virksomhed, der kører TV-inspektion efter standarder hos Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning. Derved kommer de også til at være specialister inden for opgravningsfri renovering af kloakker, som jo er store forretningsområder hos os, siger Michael Nielsen i en pressemeddelelse.

Suppleret med mandskab, materiel og kompetencer fra FKSSlamsons andre afdelinger i Jylland, så kan afdelingen i Løsning operere både som en lille enhed eller trække på flere muskler og kompetencer, hvis det er nødvendigt ved større opgaver.

FKSSlamson A/S

FKSSlamson A/S er etableret i 1954 og beskæftiger i dag flere end 160 ansatte.

FKSSlamson udfører et bredt udbud af kloak- og industriservices over hele landet.

FKSSlamson har hovedkontor i Odense og driftsafdelinger i Aalborg, Esbjerg, Skive, Silkeborg, Randers, Fredericia, Løsning, Bolderslev og København.

Havde ingen salgstanker

Gudenåens Kloakservice holder til i Tørring og beskæftiger fem ansatte. Det er indehaver Poul Jensen, der for 11 år siden startede Gudenåens Kloakservice, der i dag først og fremmest har specialiseret sig i spuling og slamsugning. Derudover bliver der kørt TV-inspektion for private husejere, bl.a. i forbindelse med forsikringsskader.

- Det var på ingen måde planen at sælge virksomheden, men efter nøje overvejelser, så ser vi det som en unik mulighed for at udvikle os, bl.a. ved at vi nu også kommer til at få en række nye spændende og større opgaver, siger Poul Jensen i pressemeddelelsen.

Alle medarbejdere fortsætter med over i den nye afdeling i Løsning, hvor Poul Jensen bliver den daglige leder. Planen er, at der fast skal være fem spulebiler, to tv-biler og tre afvandere. Ved større opgaver trækkes der på mandskab og udstyr fra de andre afdelinger i Jylland.

Det er transportvirksomheden HCS A/S Transport & Spedition, der bl.a. leverer affaldshåndtering og miljøydelser, der siden 2012 har ejet Bøgballe Kloakservice. HCS tilbyder udover affaldshåndtering også deres kunder slamsugning. Den opgave overtager FKSSlamson nu for HCS i forbindelse med købet af Bøgballe Kloakservice.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Annonce