Annonce
Østjylland

To kvinder og en mand varetægtsfængslet: Havde større mængde narko

Arkivfoto: Axel Schütt

Aarhus: Tre personer blev lørdag formiddag varetægtsfængslet i fire uger for besiddelse af en større mængde narko med henblik på videresalg.

Det besluttede en dommer ved et grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

De tre sigtede er to kvinder på 18 år og en mand på 21 år, og de blev alle anholdt fredag aften.

Annonce

Østjyllands Politis specialpatrulje havde fået oplysninger om en mulig narkolevering til en lejlighed i det vestlige Aarhus, og derfor slog politiet til. I lejligheden fandt man en større mængde narko og en af de nu sigtede.

Spor i lejligheden ledte politiet i retning af endnu en lejlighed, som blev ransaget, og her blev de øvrige to personer anholdt.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og derfor ønsker Østjyllands Politi ikke at oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Så faldt dommen efter dødsvold i Lunden: To mænd kendt skyldige i vold med døden til følge

Hedensted For abonnenter

Byrådsmedlem nægter holdningsskifte efter stemmeflyt: - Jeg havde sagt ja til noget, jeg i bund og grund ikke var enig i

Annonce