Annonce
Kultur

To hæderspriser bliver til tre

Udnævnelsen af Årets Navn og Årets Forening i Brande bliver i år udvidet med en nyindstiftet kulturpris.

Brande: Sidste år genoptog Brande Old Boys i forbindelse med foreningens generalforsamling udnævnelsen af Årets Navn og Årets Forening i gl. Brande Kommune, udnævnelser der havde ligget stille siden kommunesammenlægningen. Ved den lejlighed blev det også offentliggjort, at kåringerne fremover skulle ske i samarbejde med Brande Citys udvalg for sport og kultur, og udvalget har nu smidt en tredje pris i puljen: Kulturprisen.

Kulturprisen er udvalgets egen pris, mens de to idrætspriser altså uddeles i samarbejde med Brande Old Boys.

Uddelingen af de tre priser kommer til at foregå ved et kåringsarrangement i RemisenBrande onsdag 11. marts, et arrangement repræsentanter for alle byens foreninger har mulighed for at deltage i. Udover uddelingen af priserne bliver arrangementet krydret med forskellige indslag, hvor nogle af Brandes foreninger får mulighed for at vise, hvad de kan. Der er også planlagt et kort oplæg ved en lokal foredragsholder samt mulighed for at netværke foreningerne imellem.

De tre priser er så at sige foreningernes egne priser, hvilket i praksis betyder, at det er foreningerne selv, der kan indstille kandidater til priserne.

Komiteen, der på baggrund af indstillingerne skal udpege modtagerne af hæderen, består af to repræsentanter for Brande Citys udvalg for sport og kultur, en repræsentant for Brande Old Boys, en repræsentant for byens øvrige foreningsliv, et lokalt medlem af Kultur- og fritidsudvalget samt en repræsentant for pressen. Formand for komiteen er Ilse Christensen fra Brande City.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Formand for børneudvalget i sag om ferieønsker: Tænk over det signal, I sender

Annonce