Annonce
forside

To frivillige brandmænd skal afværge katastrofen på Tunø

Hjælpen har lange udsigter på øerne i Kattegat. Værst står det dog til på Anholt, hvor sejltiden er på mere end to timer. TV2 ØSTJYLLAND/

På Kattegatøerne er brandberedskabet minimalt, og der er langt til hjælpen, hvis en stor brand bryder ud.

Tunø: Det gule, svedne græs knaser under fødderne, og der er ikke skyggen af fugt i jorden. En enkelt gnist fra et cigaretskod eller en varm udstødning er alt, der skal til, og så kan det hele pludselig stå i flammer.

Det frygter man i høj grad på Kattegatøen Tunø. Her er der nemlig kun to frivillige brandmænd og meget begrænset udstyr.

- Man går rundt og frygter lidt for, at det skal ske. Vi har ikke særlig meget uddannelse eller materiale at gøre godt med. Man går med en følelse af, at hvis det sker, så er vi lidt på den, siger Claus Døssing, der er en af de to frivillige brandmænd på Tunø, til TV2 ØSTJYLLAND.

Slukningsudstyret på Tunø består konkret af en 500-liters vandtank, som står i en brandbil på størrelse med en varevogn. Derudover er der en 1000-liters reservetank.

- Hvis vi er heldige, så er der vand til 20 minutter til en halv time, og så er vi på den. Vi kan måske slukke en lille markbrand, hvis det skal være, siger Claus Døssing.

Skulle flammerne endelig få fat i marker eller træer på Tunø, så går der en times tid, inden hjælpen fra land når frem.

- Hvis vi bliver rekvireret af Østjyllands Brandvæsen, sender de brandfolk fra Odder, men de skal først med færgen og afsted fra deres brandstation, og det tager tid, siger Claus Døssing.

Hvis der udbryder en brand på Nordstranden, kan der gå 1,5 time før der kommer hjælp fra land. Hvad tænker du om det?

- Det er jeg rigtig bange for. Ligesom alle andre steder er det knastørt, og alle husene derude er lavet af træ, siger han.

Og ifølge Claus Døssing skal der ikke meget til.

- Brandfaren er totalt høj. Med alle de mennesker kan der hurtigt blive smidt et cigaretskod, som kan sætte fut i det høje græs.

Grundet brandfaren er beboerne på Tunø meget forsigtige. Blandt andet har sommerhusbeboeren Volmer Kryger ikke kunne bruge sin traktor til at få sin båd i vandet de sidste par måneder.

- Jeg er bange for, at jeg kommer til at antænde noget, hvis jeg kører over marken, siger Volmer Kryger til TV2 ØSTJYLLAND.

Samtidig virker øboerne afklarede med, at hjælpen er langt væk.

- Inden de kommer herover og får sat det i gang, så er det jo for sent. Sådan er det at bo på en ø i 'Udvandsdanmark', siger Valdemar Borggård, der er kartoffelavler på Tunø.

Hanne Tromborg Thaysen, der er turistguide på øen, er dog optimistisk.

- Der er ingen tvivl om, at i brand og andre situationer, så står folk sammen og kæmper fælles, hvis der virkelig er problemer, siger hun.

Andre øer har også lavt beredskab Borgerne på Tunø er langt fra alene om at være udfordret i tilfælde af brand. På Anholt har de kun en traktor og en motorcykel til rådighed, og her er der hele 2,5 timers sejlads til fastlandet.

- Det er så tørt, og jeg har været her i over 30 år og aldrig oplevet noget lignende, siger Inge Heilesen, der er på ferie på øen.

Hun fortæller, at alle på øen er super forsigtige.

- Vi griller jo ikke, vi gør intet, men man tænker bare, at hvis det sker, så er det bare med at komme ned til vandet. Der er ikke rigtig andre muligheder. Den her ø vil jo futte af på ingen tid, siger Inge Heilesen, der er på ferie på øen.

På Endelave har beredskabet også kun en trailer til rådighed, mens man på Samsø er ret godt stillet med fem udrykningskøretøjer.

Annonce
Der er dømt panderynker hos Claus Døssing, der er en af to frivillige brandmænd på Tunø. TV2 ØSTJYLLAND/
Den lille brandbil skal agere første skanse, indtil hjæplen fra fastlandet når frem. TV2 ØSTJYLLAND/
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Tyson Fury er ny verdensmester

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce