Annonce
forside

To frivillige brandmænd skal afværge katastrofen på Tunø

Hjælpen har lange udsigter på øerne i Kattegat. Værst står det dog til på Anholt, hvor sejltiden er på mere end to timer. TV2 ØSTJYLLAND/

På Kattegatøerne er brandberedskabet minimalt, og der er langt til hjælpen, hvis en stor brand bryder ud.

Tunø: Det gule, svedne græs knaser under fødderne, og der er ikke skyggen af fugt i jorden. En enkelt gnist fra et cigaretskod eller en varm udstødning er alt, der skal til, og så kan det hele pludselig stå i flammer.

Det frygter man i høj grad på Kattegatøen Tunø. Her er der nemlig kun to frivillige brandmænd og meget begrænset udstyr.

- Man går rundt og frygter lidt for, at det skal ske. Vi har ikke særlig meget uddannelse eller materiale at gøre godt med. Man går med en følelse af, at hvis det sker, så er vi lidt på den, siger Claus Døssing, der er en af de to frivillige brandmænd på Tunø, til TV2 ØSTJYLLAND.

Slukningsudstyret på Tunø består konkret af en 500-liters vandtank, som står i en brandbil på størrelse med en varevogn. Derudover er der en 1000-liters reservetank.

- Hvis vi er heldige, så er der vand til 20 minutter til en halv time, og så er vi på den. Vi kan måske slukke en lille markbrand, hvis det skal være, siger Claus Døssing.

Skulle flammerne endelig få fat i marker eller træer på Tunø, så går der en times tid, inden hjælpen fra land når frem.

- Hvis vi bliver rekvireret af Østjyllands Brandvæsen, sender de brandfolk fra Odder, men de skal først med færgen og afsted fra deres brandstation, og det tager tid, siger Claus Døssing.

Hvis der udbryder en brand på Nordstranden, kan der gå 1,5 time før der kommer hjælp fra land. Hvad tænker du om det?

- Det er jeg rigtig bange for. Ligesom alle andre steder er det knastørt, og alle husene derude er lavet af træ, siger han.

Og ifølge Claus Døssing skal der ikke meget til.

- Brandfaren er totalt høj. Med alle de mennesker kan der hurtigt blive smidt et cigaretskod, som kan sætte fut i det høje græs.

Grundet brandfaren er beboerne på Tunø meget forsigtige. Blandt andet har sommerhusbeboeren Volmer Kryger ikke kunne bruge sin traktor til at få sin båd i vandet de sidste par måneder.

- Jeg er bange for, at jeg kommer til at antænde noget, hvis jeg kører over marken, siger Volmer Kryger til TV2 ØSTJYLLAND.

Samtidig virker øboerne afklarede med, at hjælpen er langt væk.

- Inden de kommer herover og får sat det i gang, så er det jo for sent. Sådan er det at bo på en ø i 'Udvandsdanmark', siger Valdemar Borggård, der er kartoffelavler på Tunø.

Hanne Tromborg Thaysen, der er turistguide på øen, er dog optimistisk.

- Der er ingen tvivl om, at i brand og andre situationer, så står folk sammen og kæmper fælles, hvis der virkelig er problemer, siger hun.

Andre øer har også lavt beredskab Borgerne på Tunø er langt fra alene om at være udfordret i tilfælde af brand. På Anholt har de kun en traktor og en motorcykel til rådighed, og her er der hele 2,5 timers sejlads til fastlandet.

- Det er så tørt, og jeg har været her i over 30 år og aldrig oplevet noget lignende, siger Inge Heilesen, der er på ferie på øen.

Hun fortæller, at alle på øen er super forsigtige.

- Vi griller jo ikke, vi gør intet, men man tænker bare, at hvis det sker, så er det bare med at komme ned til vandet. Der er ikke rigtig andre muligheder. Den her ø vil jo futte af på ingen tid, siger Inge Heilesen, der er på ferie på øen.

På Endelave har beredskabet også kun en trailer til rådighed, mens man på Samsø er ret godt stillet med fem udrykningskøretøjer.

Der er dømt panderynker hos Claus Døssing, der er en af to frivillige brandmænd på Tunø. TV2 ØSTJYLLAND/
Den lille brandbil skal agere første skanse, indtil hjæplen fra fastlandet når frem. TV2 ØSTJYLLAND/
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Borgere skal drøfte midtby

Leder For abonnenter

Dyrene skal leve, men kulturlivet må heller ikke misrøgtes

Der er underlig langsomhed over de forhandlinger, Joy Mogensen fører med landets kulturliv, i forhold til det, der blev lagt for dagen med erhvervsliv og lønmodtagere. Der er hurtigt kommet en aftale i stand om dyreparkerne, men alle andre må vente i uvished. Dyreparkerne får penge, for gør de ikke det, bliver dyrene misrøgtet og dør måske, fordi der ikke er penge til mandskab, ja, måske foder i den sidste ende. Men kulturlivet i Danmark har ikke fortjent at blive misrøgtet. Hvad der er sket bag dørene, får vi ikke meget at vide om. Men det ser ud, som om landets kulturinstitutioner må vente på et svar, fordi det ikke er livsnødvendigt med en løsning lige nu. De dør jo ikke af sult. Det kan se ud, som om kulturministeren er sendt til forhandlingerne med en melding om, at hun skal lade dem trække ud, til der er lidt bedre overblik over, hvor meget der skal bruges andre steder. Hold dem ud i strakt arm, så finder vi en løsning senere, er muligvis meldingen fra dem, der bestemmer mere i regeringen end Mogensen. Kulturlivet har brug for hjælp. Regeringen har taget ansvaret med at lukke alt ned. Så må den også tage konsekvensen og afbøde skaderne med beløb, der svarer til det, kulturinstitutionerne mister. De er indtægtskilder for samfundet i det daglige med entreindtægter og skatter til samfundet. For slet ikke at tale om de oplevelser, de beriger landets borgere med. Men det er noget helt andet. Lige nu handler det om at få en ordentlig og forsvarlig løsning, så kulturinstitutionerne kan fortsætte på det niveau, de blev hevet ned fra. Finansminister Nicolai Wammen kan måske komme Joy Mogensen til undsætning med sin store pengekasse, og hvis han er i tvivl om beløbenes størrelse, kan han begynde med at se på den by, han kender allerbedst: Aarhus, hvor han har været borgmester. Hvis lukningen fortsætter maj med, vil kulturlivet i Aarhus mangle 50 millioner kroner. Den Gamle Bys eksistens er truet, siger direktør Thomas Bloch Ravn, og det gælder flere. Der er nok at rette op på. For af med dem vil vi ikke. Og vi vil bevare kunsten på et ordentligt niveau.

Hedensted

Restaurantforpagter efter coronaudbrud og serieindbrud: Det kan ikke blive meget værre

Annonce