Annonce
Horsens

To dage før start: Horsens store teaterfestival bliver aflyst

Nu bliver skiltene for Horsens Teaterfestival fjernet igen, uden at festivalen har fundet sted. Arkivfoto: Morten Pape
Covid-19-situationen får kommune til at bremse rekordstor festival i weekenden. Smittetallene nationalt er stadig på et niveau, hvor det ikke ville være forsvarligt at gennemføre, forklarer borgmester.
Annonce

Horsens: Fredag aften skulle kulturminister Joy Mogensen officielt have åbnet 2020-udgaven af en historisk stor Horsens Teaterfestival. Nu behøver ministerbilen ikke tage turen til Horsens alligevel.

Teaterfestivalen er blevet aflyst på grund af det stigende corona-smittetal i Danmark, oplyser borgmester Peter Sørensen i en pressemeddelelse.

- I en tid, hvor smittetallene i Danmark er stigende, ønsker vi ikke at tage nogen chancer med et arrangement, hvor der kommer mange mennesker fra hele landet. Derfor har vi besluttet, at årets teaterfestival, som skulle have været afviklet i Horsens i den kommende weekend, aflyses.

- Af hensyn til de mange teatertrupper, formidlere og gæster har vi i krisestaben gennem den seneste uge drøftet, om vi skulle gennemføre festivalen, men vi må konstatere, at smittetallene nationalt stadig er på et niveau, hvor det ikke ville være forsvarligt, siger Peter Sørensen.

Annonce

Var klar til coronasikker afvikling

Så sent som tirsdag forklarede festivalleder Maria Suh til Horsens Folkeblad, at hun forventede, at festivalen, der trækker omkring 1500 publikummer og teaterfolk til byen, kunne gennemføres. Alt var linet op til en corona-sikker afvikling, forsikrede hun.


...vi må konstatere, at smittetallene nationalt stadig er på et niveau, hvor det ikke ville være forsvarligt.

Peter Sørensen


Nu bliver de små 140 forestillinger, der skulle være vist på scener i hele byen, imidlertid ikke til noget.

Borgmester Peter Sørensen påpeger, at smittetallene også lokalt i en periode har været stigende og har ligget over den såkaldte bekymringsgrænse.

Annonce

En skrøbelig balance

- Onsdag morgen viser tallene, at der siden i går ikke er kommet nye smittede i kommunen. Det kan vi blandt andet takke uddannelsesinstitutioner, virksomheder og alle vores borgere for. De har gjort en stor indsats for at sikre, at covid-19 har så ringe vilkår i Horsens som overhovedet muligt, siger borgmesteren.

- Men det er en skrøbelig balance. Det nationale smittetal er højt, og vi vil som kommune gøre alt, hvad vi kan for at holde fast i et lavt smitteniveau i Horsens Kommune. Derfor har vi valgt at aflyse den forestående teaterfestival, hvor mange gæster fra hele landet skulle komme til byen, siger Peter Sørensen.

Annonce

Hjalp kolleger på Sjælland

Horsens  Teaterfestival havde i år et rekordsstort antal forestillinger på bedding.

Festivalen åbnede tidligere i år for, at trupper, som skulle have optrådt på den store Aprilfestival på Sjælland, som også blev corona-aflyst, i stedet kunne komme til Horsens.

Mange teatre havde taget imod tilbuddet, oplyser Maria Suh, og aflysningen af weekendens festival, der var næsten fem gange så stor som normalt, kommer dermed til at berøre langt flere, end den ellers ville have gjort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce