Annonce
Østjylland

To bortvist fra Botanisk Have efter slagsmål: En vendte alligevel tilbage - og så blev han anholdt

Politiet måtte tirsdag aften en tur forbi Botanisk Have, hvor to mand var kommet i slagsmål. Foto: Google Maps
Annonce

AARHUS: Det gik voldsomt for sig tirsdag aften i Botanisk Have i Aarhus, hvor en patrulje af Østjyllands Politi måtte skille to kamphaner ad. De to mænd er nu sigtet for slagsmål.

Mændene på 29 og 30 år kom tirsdag aften omkring kl. 23.00 op at toppes i Botanisk Have i Aarhus. Politiet blev tilkaldt, da vidner så, hvordan de to mænd havde fat i hinanden, skubbede og råbte af hinanden. En patrulje kørte til stedet og fik standset de to kamphaner, som var i gang med en voldsom diskussion.

Begge blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden og blev bortvist fra parken. Få minutter efter fandt betjentene dog ud af, at den 30-årige mand alligevel var vendt tilbage til Botanisk Have, hvor han nu stod og skændtes med en kvinde på stedet.

Denne gang blev han anholdt og kørt til politistationen.

Annonce

Stukket med kniv

Bataljen skete kun fem dage efter, at en patrulje fra Østjyllands Politi også måtte i aktion i Botanisk Have.

Ved den seneste episode var der tale om en hyggelig fest der udviklede sig til et voldeligt overfald, hvor en 18-årig mand blev stukket i armen og brystkassen med en hobbykniv efter at han havde talt med den "forkerte" pige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce