Annonce
Debat

Tisser du i bukserne? Fat mod, der er hjælp at hente

Bryd tabuet og genvind din livskvalitet. Lad dig ikke styre af et liv i frygt for at tisse i bukserne. Tal med din læge og få hjælp til et værdigt liv.

Læserbrev: Tæt på 500.000 danskere døjer med inkontinens - det svarer til, at ca. hver 10. dansker ufrivilligt kan havne i en situation, hvor de tisser i bukserne.

På weekendens folkemøde var patienter, læger og politikere enige om, at inkontinens skal på den danske sundhedsdagsorden. For der er i den grad brug for, at vi taler om inkontinens, så alle de danskere, der i dag lider i stilhed, kan få den hjælp, der faktisk er.

Vi fortæller gerne om, at vi har ondt i ryggen, dårligt hjerte eller andre skavanker, men vi deler absolut ikke, at vi har svært ved at holde på vandet.

I stedet skammer vi os og deler ikke engang de daglige udfordringer med vores allernærmeste.

Vi ved, at fire ud af fem danskere går alene med deres inkontinensproblemer i op til fem år, før de går til lægen. Resten venter endnu længere med at søge læge.

Det er så ærgerligt, for inkontinens er et af de sygdomsområder, hvor der faktisk er hjælp at hente.

Vi skal reagere, når en person igen og igen siger nej til at tage med til fester og ferier. Vi skal reagere, når en person hele tiden render på toilettet. Og vi skal reagere, når en person begynder at sige nej til fysisk aktivitet.

Årsagen kan være, at denne person er bange for at komme til at tisse i bukserne og derfor lever en dagligdag amputeret af social isolation.

Vi dør ikke af inkontinens, men vores livskvalitet lider et gevaldigt knæk - og vi lever langt fra et værdigt liv med inkontinens.

Vi skal også bekymre os om de millioner af kroner, det koster samfundet i udgifter til bind og hjælpemidler - for ikke at tale om påvirkningen af miljøet, når de skal bortskaffes.

Der er så mange sygdomsområder, hvor man ikke kan få hjælp, eller hjælpen er sporadisk. Det gælder ikke for inkontinens. Vi læger ved godt, hvordan vi kan hjælpe, men vi skal have danskerne til bryde tabuet og tale om deres inkontinens og gå til lægen.

Vi kan behandle den påvirkede livskvalitet med bækkenbundstræning, medicin, operation eller noget helt fjerde. Vi har en hel pallet af løsninger til inkontinens.

Ofte kan vi starte på at gøre en forskel bare ved at justere på folks drikke- og vandladningsvaner.

Så hjælp os nu med at sprede budskabet om, at der er hjælp at hente - og det ikke kræver store ændringer at få sit gode liv tilbage.

Bryd tabuet og genvind din livskvalitet. Lad dig ikke styre af et liv i frygt for at tisse i bukserne. Tal med din læge og få hjælp til et værdigt liv.

Annonce
Susanne Axelsen. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Velkommen tilbage, Mint

Velkommen tilbage til Danmark, Mint. Det er præcis et år siden, den stakkels pige blev smidt ud af Danmark af den daværende regering og Inger Støjberg. Hun var en lille pige, der var kommet til Danmark sammen med sin mor, og hun klarede sig fint på Hastrupskolen i Køge. Hun var blevet integreret, havde masser af venner og var populær, fordi hun havde lært dansk på forbavsende kort tid. Alligevel fandt den danske regering en paragraf, der bevirkede, at hun skulle sendes hjem til en usikker tilværelse i Thailand. Det var en skamplet på den daværende danske regering. Der er flertal for den stramme udlændingepolitik. Danmark vil ikke oversvømmes af udlændinge, der ikke gider arbejde, og som tilbringer det meste af dagen sammen på et cafeteria på Danmarks regning. Danmark vil heller ikke brødføde kriminelle udlændinge. Alligevel er der nogle smuttere, fordi der er paragraffer, som ikke passer ind i de danske politikeres kram, for eksempel store familier, der er dybt kriminelle. Men hvordan kunne Mint komme i klemme i dette system? Det gik hende som den velkendte sag med fiskeren, der var for meget på vandet for at fange fisk for at passe sit arbejde, og som havde problemer med at få godkendt sin kones ophold i sin tid. Hvorfor kan man dog ikke lave en ekstra paragraf, der hedder "sund fornuft". Så kunne man undgå sager som Mint og som fiskeren, og man kunne slippe for at sende statsborgere til Sverige og Tyskland, fordi de ikke kan få deres udenlandske kone med ind i deres fædreland. Det virker, som om det er den nye regerings politik - samtidig med at den fastholder den stramme linje. Altimens er der jubel på Hastrupskolen i Køge. Mint er tilbage på et turistvisum efter et år i Thailand, og det er forhåbentlig kun en formalitet, før man kan nå at behandle hendes sag, så hun får permanent opholdstilværelse. Måske fejrer de hendes opholdstilladelse med kage på skolen i Køge.

Annonce